Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

TAG ENDELIG IKKE LIVET FOR TUNGT - VI ER MÅSKE SLET IKKE VIRKELIGE

17. januar 2012

TAG ENDELIG IKKE LIVET FOR TUNGT – VI ER MÅSKE SLET IKKE VIRKELIGE

VI ER MÅSKE BARE ET HOLOGRAM ???!!!
Det er ingen ny tanke, at vi måske bare er et hologram. Den tanke opkastede man såmænd i de tidlige ”Star trek film- og serier. Og - nå, ja, det var jo bare film. Men mangen en astrofysiker hælder til den holdning, at det faktisk kan være virkeligheden. Hvad det så end    er for en virkelighed.

HOLD PÅ HAT OG BRILLER!

”Du må hellere skynde dig at finde beskyttelseshjælmen frem – for du kunne få brug for den. Tyske videnskabsfolk vrider deres hjerner for at forstå, hvorfor det udstyr, der måler gravitations bølger, har opfanget en meget speciel lyd. Og de er kommet frem til, at et muligt svar er, at det ganske univers blot er en holografisk illusion.”
Dette kunne man for nylig læse på nettet, nærmere betegnet: ”NEATORAMA”.
”I mange måneder havde GEO600 team-folkene kløet sig i nakken over, at nogle uforklarlige lyde fra rummet plagede deres gigantiske detektor.
GEO600 er en gravitationsbølge detektor. Den mest fintmærkende af alle – placeret nær Sarstedt  i Tyskland.
Det viste sig imidlertid, at Craig Hogan - (proffessor i astronomi og fysik og leder af ”Firmilab”, Center for Particle Astrophysics) - havde forklaringen. Ifølge Hogan havde detektoren stødt imod grænsen for rumtid – nemlig punktet, hvor rumtid slutter med at opføre sig som den glidende fortsatte verden Einstein beskrev – og i stedet opløser sig i korn eller prikker - næsten som et avisbillede opløses i prikker, hvis du zoomer ind på det. ”Det ser ud til, at GEO600 støder imod de mikroskopiske kvante krampetrækninger af rumtid,” siger Hogan.

HOGAN FORUDSÅ DETTE I 2007
Tidsskriftet, The New Scientist, skrev i 2009 om Videnskabsmanden Craig Hogan´s teori. Han havde gjort sig disse tanker tilbage til 2007, og der var andre, der før ham havde luftet den samme teori.
 ”Neatorama” forklarer endvidere:
”De hologrammer som man har på visse kreditkort er ætset ned i en to-dimensionel plastik film. Når lyset rammer dem i en bestemt vinkel frembringer de et tre-diminsionelt billede. Det samme princip kunne gælde Universet i helhed. Det var i hvert fald hvad fysikerne Leonard Susskind og Gerard Hooft (nobelprisvinder) foreslog helt tilbage i 90erne:
” Vor daglige oplevelse af virkeligheden kunne i sig selv blot være en holografisk projektion af fysiske processer, som finder sted på en fjern to-dimensionel overflade,” siger de.

VISIONÆRE FORFATTERE SYNES ET HESTEHOVED FORAN
Det ser ud til, at hvad den menneskelige hjerne kan rumme af forestillinger og fantasier også kan blive til virkelighed. Visionære forfattere, tekstforfattere til film m.fl. har ofte været forud for en lang række opfindelser, opdagelser, og avanceret teknologisk udvikling. De synes bare at have slået fantasien til. Bare tænk på Jules Verne´s fremtidsvisioner, f.eks. i bøger som ”En verdensomsejling under havet” og ”Jorden rundt på 80 dage” - eller drengebogen, ”Tordenflyveren”, af John F. C. Westerman og Kay Jungersen. Her var OVERlydsflyvning en realitet, selvom den allerede udkom i 1940, hvor, lufttrafikken, trådte sine børnesko og man havde nok at gøre med at komme tørskoet over Atlanten.
Og manus-forfatterne til sciencefiction serien, ”Star Trek”,  har ingen problemer haft med at forestille sig hastigheder langt over LYSETS (”Warp-hastigheder”) – så besætningen modigt kunne rejse ud og udforske verdner ingen jordbo før havde betrådt. Og ”teletransport” er en helt selvfølgelig måde at bringe (beame) mennesker og ting fra det ene sted til det andet. Det kunne vi godt bruge i dag - det ville løse vores trafik og CO2 problemer øjeblikkeligt.

HVEM EJER/STYRER DEN HOLOGRAFISKE VIRKELIGHED?
For at blive lidt ved ”StarTrek”, så havde man også her en holografisk virkelighed, ”Holodækket”.  
Når besætningen på US-Interprise, skulle slappe af eller underholde sig lidt, tastede de sig ind på ”Holodækket”. Her kunne de, ligesom når man udvælger sig en film på nettet, taste sig ind på en hvilken som helst tidsperiode i Jordens historie - og opleve sig selv som aktør i den. Det kunne være man havde lyst til at afprøve sig selv – eller få et nærmere indblik i dinosaur tiden - eller prøve at være en del af Solkongens hof i Frankrig – eller få sig en interessant samtale med en beundret fordums forfatter eller videnskabsmand- eller kvinde.
I et afsnit af Star Treck fremgår det, at Kaptajn Picard er dybt fascineret af Canon Doyle, forfatteren til bl.a. Cherlock Holmes. Og han opsøgte ham ofte på ”Holodækket”, hvor han havde mange spændende samtaler med ham.
Men Canon Doyle var en yderst begavet mand, der fandt det stimulerende, at udregne og optrevle mysterier. Og faktisk vidste man godt, at det kunne være betænkeligt at ”gengive” en person med så skarpsindig en hjerne. Og det viser sig da også, at det går op for ham, at han bare er en del af en holografisk virkelighed. Det vil han have lavet om på, og det lykkes ham at skabe forstyrrelser i rumskibets avancerede edb-system. Da man omsider finder ud af, hvor den forstyrrende indgriben kommer fra, må man til at forhandle med ham. Man ville ikke risikere at flere på ”Holodækket” begyndte at ”vågne” op – og opdage , hvordan deres virkelighed hang sammen.
Det fører til, at de går ind på Canon Doyles betingelser, nemlig at sætte ham ”fri” sammen med hans elskede og give dem et rumskib, så de kunne rejse hvorhen de ville ud i det virkelige univers. Og man ser ham og hans elskede flyve ud i rummet – ud i virkeligheden.” Endelig er vi frie!!!” - jubler de.
På kommandodækket på US Interprise klapper de og ånder lettet op – og mange morer sig hjerteligt over, at det lykkedes at narre de to. De er nemlig stadig på et ”holodæk”, i et rumskib, der flyver i en holografisk, men naturtro gengivelse af universet.

Men - så maner Kaptajn Picard dem til besindelse og siger de ord, der gør dette afsnit til noget særligt: ”Ja, ja, mor Jer bare – men hvem ved om vi selv bare er en del af en andens
”Holodæk??”



Ja, sommetider kan overgangen mellem fiktion og virkelighed være svær at definere.
Det viste foto er vel også tankevækkende. ”Som for oven - så forneden” synes det at udtrykke - eller: ”hvem spejler hvem?”
Ifølge en australsk spirituel lærer, George Kavassilas, er vi mennesker fraktaler. Og hver især er vi et helt univers. Og vi har jo før hørt, at mennesket er som et solsystem, så helt fremmed er det ikke - selvom det er noget af en opgradering.

Nogen vil selvfølgelig sige, at det er helt ude i hampen. Så derfor slut for nu!

Birthe
17-01-2012









  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268