Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

FRA INGEN TING TIL NOGET - potcasts fra Australien

2. april 2012

FRA FISKENE TIL VÆDDEREN – fra ingen ting til noget
- fra ikke-dualisme til dualisme – potcasts fra Australien

Jeg lytter i disse tider til THE URBAN GURU CAFE ´s podcasts – produceret i Australien.
Det er interviews med forskellige spirituelle lærere, som alle påpeger, at vor sædvanlige verdensopfattelse, baseret på dualisme, er en slags drøm eller illusion. Den verden vi ser og oplever, inklusive os selv, som solid virkelighed – er ikke virkelighed. Derimod er den et virkelighedstro blændværk, som konstant vedligeholdes i vort sind (mind), og som vor personlighed, ego, jeg-ét og mig-ét er totalt afhængig af for at eksistere.
Følgelig er denne - drømmeverden eller ej – så alligevel i allerhøjeste grad virkelighed for størsteparten af os, eftersom vi sædvanligvis identificerer os med jeg-et, mig-et, vor krop og personlighed.

Ikke-dualisme er ingen ny livsopfattelse. Og de, der fortæller om den, advarer imod at gøre den til bare et nyt koncept – en ny grundide, hvor man fortsætter med at søge eller stræbe efter fuldkommengørelse og oplysthed et eller andet sted ude i fremtiden.
De østerlandske filosofier, buddhisme, hinduisme mv. - og ligeledes den Hawaiianske lære, Hóoponopono med grundholdningen: ”Der er ingen verden udenfor dig selv” -  går ud på det samme. Det virker bare ligesom anderledes, når disse gamle livsanskuelser bliver udlagt på et vesterlandsk sprog, og der tages udgangspunkt i vesterlandsk kultur.

GUD OG DJÆVEL - HIMMEL OG HELVEDE - ONDT OG GODT - blot en del af illusionen/drømmen/hologrammet
I ikke-dualisme findes ingen lærere - eller elever – ingen ”du” og ”jeg”. Du og jeg er slet ikke virkelige. Vi er bare en del af drømmen. Tager man den opfattelse til sig, hvilket de færreste nok ikke umiddelbart vil gøre, opleves en kæmpe befrielse, hvor al søgen ophører. Dette sker med erkendelsen af, at vi allerede er det vi søger.
Denne frihed kan ikke opleves i vor sædvanlige dualistiske opfattelse af tilværelsen. Her er indbygget et dobbeltheds princip i natur og mennesker. To kosmiske kræfter kæmper mod hinanden i universet og det er her gud, djævel, himmel, helvede, lys og mørke, godt og ondt osv. kommer ind i billedet – (eller ind hologrammet?). Vi kæmper mod det onde, det forkerte, de forkerte holdninger, meninger, vi strammer os an for vi har så meget at tage ansvar for, bliver skyldbevidste, hvis vi ikke gør det. Vi føler os adskilte og udenfor, vi længes hjem, og leder efter fred, frihed, kærlighed, nærhed og livsglæde.
Da vi føler os splittet op i to, begynder vi at søge/lede efter den anden halvpart - ridderen eller prinsessen, en hjerteven- eller veninde. Vi leder efter det hjem vi synes at have mistet. Set udfra ikke-dualisme har vi dog aldrig mistet noget som helst – og vi er aldrig blevet forladt.     

TAGER DU LIVET TUNGT - SÅ HOLD OP MED DET – DET ER IKKE DIN SKYLD!

I ikke-dualisme er det sket med, guder, djævle, ondt eller godt. Vi er omsider kommet hjem (bortset fra, at der ikke er nogen ”vi”) til det hjem vi i realiteten aldrig har forladt - vi har aldrig været noget andet end ”DET”. Vi er aldrig blevet født og adskilt, følgelig kan vi heller ikke dø – det er alt sammen bare en del af drømmen, illusionen - eller hologrammet.
Du har sikkert oplevet at vågne op i en drøm – vide at du drømmer – og når det sker, er der pludselig mulighed for at lege i drømmen. Og der er ikke så meget forskel på at drømme og befinde sig i den ”vågne søvn”.
Vågner vi op fra den ”vågne søvn” (opdager illusionen) - og egoet, jeg-et og mig-et kollapser, er det en klar og meget betagende befrielse. Den giver plads til at lege og nyde drømmen - lystspillet eller dramaet - nyde det, der nu engang foregår og udspiller sig - og lade sig fascinere af livets mangfoldige udfoldelser, frembringelser og ubegrænsede muligheder.

”DET” kan som så ofte sagt ikke beskrives eller sammenlignes med noget vi kender fra vor daglige tilværelse. Ikke desto mindre kan man blive ved at tale omd det - skrive bøger og lave interviews om det - nærme sig det (dog aldrig nå det). For ”DET” er hinsides vore sædvanlige reference rammer. Og alligevel er der samtidig tale om et samlet hele. For det er nærmere sådan, at hele dette teater, cirkus, drøm, eller illusion, foregår i ”DET” - og/eller, at der er tale om en allestedsnærværende, alt gennemstrømmende (dog total ubevægelig) fuldkommen tilstand eller bevidsthed.
Mange, der på forunderlig vis har oplevet at træde udenfor drømmen eller hologrammet, og som gør forsøg på at beskrive ”DET”, understreger klogelig, at de blot kommer med pointeres. ”Disse virker ikke altid lige godt” siger en af de interviewede og giver dette eksempel: ”Går jeg aftentur med min hund, og peger på Månen og siger se! Så ser hunden på min finger – ikke på Månen”.

”VI LEVER IKKE VORT LIV – VI BLIVER LEVET!”
Ord, som bruges jævnligt er: Nærvær, opmærksomhed, betragter - og/eller ren, udelt BEVIDSTHED. Og i selve BEVIDSTHEDEN foregår den dualistiske livsoplevelse eller drøm.

Den drøm er med andre ord end ikke er vor egen drøm, idet der jo ikke er nogen vi og vor i ikke-dualisme.”Vi lever ikke vort liv – vi bliver levet” siger Suzanne Foxton, en af de interviewede. Følgelig er det åg af ansvar for hvad som sker taget af vore skuldre (det var jo alligevel også bare indbildt). Og en anden (Rupert Spira tror jeg) påpeger og tilføjer, som mange af de andre, at ”DET” er pure alt gennemstrømmende, allestedsnærværende kærlighed.

Kun i vor dualistiske verden opleves følelse af adskilthed (en adskilthed, der er tilsyneladende) - adskilthed fra betingelsesløs altfavnende kærlighed.
Følelsen af tab eller savn får os til at søge efter det enestående intime nærvær vi blev adskilt fra. Vi søger at genfinde det gennem en anden person, venner, partner, eller gennem ting, dygtiggørelse, magt og prestige, Og jo mere vi leder udadtil - jo længere kommer vi væk fra ”DET” - men dette også er led i drømmen og indbildningen, for vi har aldrig forladt ”DET”- vi ER ”DET”. Derfor kan ”vi” lige så godt bare opleve, tage del i, og nyde drømmen. Imidlertid kan vi ikke det så længe vi fuldt og fast identificerer os med den person vi synes at være her i denne dualistiske illusion. Så en forvandling er nødvendig, som Krishnamurti (indisk spirituel lærer og forfatter) sagde for snart mange år siden.

OVERGANGEN FRA FISKENE TIL VÆDDEREN -  som fra ikke-dualisme til dualisme
- Kan ikke dy mig for at sammenholde disse livsopfattelser med de 12 tegn – som selvfølgelig blot er en del af illusionen, projektionen eller afspejlingen af ”DET”.
Fiskene må være det nærmeste vi kommer ikke-dualisme. Her er vi nede på det laveste niveau af ambitioner om at være NOGET eller blive til NOGET. Med ambitioner stræber vi efter at opnå resultater, få anerkendelse. Alt det er forbi i Fiskene. Her vender vi hjem, som den fortabte søn, der bliver draget omsorg for.
I Fiskene handler det om at følge flowet, og bare se hvad der sker – sætte sig ind på passagersædet og lade ”DET” ”tage rattet” – lade livet udfolde sig. Beslutningerne er allerede taget. Du tror måske du har taget dem – men der er jo hverken nogen ”du” eller ”jeg” til at tage dem. Det der foregår, foregår - og det foregår i ”DET”. I erkendelsen heraf kan alle frustrationer ophøre. Det betyder ikke, at du dermed sætter dig med hænderne i skødet, som mange har påstået, at Indiens hellige mænd og kvinder har for vane. Du gør, hvad du gør, og du gør dit bedste, handler når situationer opstår. Du fylder din rolle i spillet ud, men du identificerer dig ikke længere med rollen og den personlighed du spiller. For, hvor enorm vigtig den end måtte synes, så udfolder den sig blot i drømmen, spillet - eller hologrammet.

Med udgangen af Fiskene (stilhedens tegn) ophører drømmen eller illusionen. Forestillingen om et personligt ”jeg”, ”mig”, ”du” og ”os”, er slut. Alt går i NUL. Nulpunktet er 30 grader Fisk, som ligeledes er NUL grader Vædder.
På denne overgang er det som at gå fra 0 til 1 – fra at være INGEN TING – ALT – udelt og fuldkommen – (der er end ikke noget: ”JEG ER” tilbage).

Med Vædderen begynder det nye drama eller lystspil forfra: ”JEG ER” i en nyfødt udgave – og det skal helst ikke gå stille af.
Herligt, at det hele starter med så ”uskyldigt” et tegn som Vædderen – Vædderen handler bare, ligefrem og kontant, og uden skjulte dagsordner – og smitter med sin spontanitet og livsglæde. Man kan sagtens være Vædder og ikke-dualist!

Tony Parsons er blandt de interviewede på The Urban Guru Cafe

Ønsker Jer en rigtig dejlig Påske - uanset vejret.
Birthe
2-04-2012   
 


 

 






 




  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268