Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

EN TIDSCYKLUS ER SLUT - OG HVAD BETYDER DET?

20. december 2012

EN TIDSCYKLUS ER SLUT – EN NY BEGYNDER – OG HVAD BETYDER DET?
(Disse Strøtanker er helt baseret på Gregg Braden´s bog: FRAKTAL TIME – med undtagelse af de første 2 afsnit)

Som hvert år ved denne tid går Solen ind i Stenbukkens tegn og signalerer, at et forløb
er nået sin slutning. Kl.00:00 Nytårsnat begynder den næste årlige cyklus. Det er til at overskue, og vi er så vant til det, at vi ikke betragter det som noget særligt, selvom vi fejrer det år efter år.
Langt mere vidtrækkende og bemærkelsesværdig er Mayaernes kalender, som udløber her med udgangen af året – og går i nul, nærmest som kilometertælleren i en bil ved et bestemt antal kilometer (iflg. Gregg Braden).
Det er i sig selv noget af et mysterium, hvordan denne oldtids civilisation, kunne mestre så avanceret en kultur indenfor videnskab, kunst, arkitektur etc.. Deres videnskab og budskab er først begyndt at give mening i vor tid i takt med udviklingen og brugen af computere og satelitter.

VINTER SOLHVERV
Solen går ind i Stenbukken den 21.december 2012 kl. 12:12.
Stenbukken er et Kardinalt tegn, et Jordtegn, indadvendt, feminint og styret af Saturn.
Tegnet, såvel som herskeren, Saturn, symboliserer vor virkelighedsopfattelse, struktur og  form på vor tilværelse-  vort fundament, og alt det vi betragter som stabilt og vedvarende.

Først og fremmest er Stenbukken og Saturn dog tidens hersker. Ure, kalendere, planlægning og al det vi gerne vil opnå i løbet af vort liv (også karrieremæssigt set) hører ind under samme ”paraply”.
Selv Mayakalenderen må høre ind under Saturn. Og lidt tankevækkende er det, at her ved dennes udløb befinder Saturn sig i Skorpionen, forvandlingernes tegn – destruktion, rekonstruktion og nyskabelse - tegnet for begyndelse og slutning, for fødsel og død. Men man må så lige huske, at Saturn passerer gennem Skorpionen med 28-30 års mellemrum, så det har menneskeheden oplevet og overlevet adskillige gange i løbet af de 5.125 år som er mayakalenderens forløb.


GREGG BRADEN: ”Fractal Time”
Mayaernes, såvel som andre gamle civilisationers kalendere, der viser afslutning af én Verdens tidsalder- og begyndelse på en ny, er det emne Gregg Braden, (bl.a. forfatter til ”Den Guddommelige Matrix”) beskæftiger sig med i sin bog ”Fractal Time”. Denne har været på markedet siden 2008 – særdeles oplysende og spændende læsning.
Vi ved fra vor begynderlærdom i astrologi, at Jordaksen ”forskyder” sig baglæns gennem de 12 tegn. En hel omdrejning tager 25.625 år og kaldes det store Zodiakale år. Her er vi også i en overgangsproces, nemlig fra Fiskenes til Vandbærerens tidsalder. Hvert tegn får ved denne bevægelse ca. 2000 år til at præge vort liv på Jorden.

Frit oversat og plukket ud af bogens 253 sider, fortæller GB, at gamle civilisationer opdelte det store Zodiakale år i 5 Verdens-tidsperioder på hver 5.125 år. Den nuværende begyndte 11.august 3114 før Kristi. Og dens slutning markeres af vort Solsystems rejse - og nuværende helt specielle position  i Mælkevejen, nærmere betegnet: dens ækvator.  Og - det er lige nu det sker: 21.december 2012 – eller i dagene og tiden heromkring. En begivenhed som sidst fandt sted for omtrent 26.000 år siden. Dette 5.125 års skift er med andre ord noget særligt, da det er sammenfaldende med det Zodiakale år.

Moderne videnskabsfolk bekræfter, at denne galaktiske begivenhed finder sted nu. De bekræfter ligeledes, at Mayaernes kalender markerer begivenheden. ”Der er ingen tvivl om, at en af de store cyklus, som er markeret i den traditionelle mayakalender, kommer til sit udløb netop på det nævnte tidspunkt i 2012,” siger E.C.Krupp, Ph.D., direktør for Griffith Observatoriet i Los Angeles. Og GB fortsætter: ”Det gentagne spørgsmål er imidlertid: ”Hvad betyder det?” På den ene side, er der dem, der betragter det som en interessant mærkværdighed, som vi er så heldige at være vidne til i vor tid. Andre antyder, at udgangen af den store cyklus og sjældne kosmiske processer efterlader forestillinger, som strækker sig fra det glædelige til det skræmmende.

I sin søgning efter, hvad disse specielle skift i verdens tid betyder, fordyber GB sig i fraktaler. En fraktal er et mønster, som gentager sig selv på lignende måder (self-similar) og i forskellige skalaer. Hans konklusion er, at hvis vi ved hvor vi er i en cyklus, vil vi få en ide om det, der venter os. Og det gælder både i det store som i det små – ”Som for oven - så forneden”.  
Meget af det som kendetegner skiftet i dag, er sket før - lige fra ændringer i Jordens magnetfelt, som åbenbart er de samme som ved tidligere skift til stærk øgning af Solaktiviteten, stigning i den globale temperatur, isens nedsmeltning i polarområderne og stigning af vandniveauet i verdens have. Vi har med andre ord overlevet det før, men som GB siger, har vi ikke prøvet det før med en befolkning på næsten 7 milliarder mennesker.
Han pointerer også, at det er vigtigt at huske, at denne Verdens-tids overgang, markeret med 2012 er en proces mere end en begivenhed – og den er allerede godt i gang, hvilket de fleste nok heller ikke er i tvivl om.

”HISTORIEN GENTAGER SIG I KRIG OG KÆRLIGHED: FRAKTAL ADVARSEL FOR FREMTIDEN”
Således lyder en af overskrifterne i ”Fractal Time”. Og der synes at være foregået megen forskning af tids cyklusser og mønstre, der gentager sig i bestemte intervaller, både når det gælder de ovennævnte store tidsskift, verdenshistoriens store begivenheder og helt ned til et menneskes korte tids cyklus.
Og G.B. påpeger, at vor viden om disse mønstre og tids cyklusser, giver os mulighed for at beregne, hvornår vi i fremtiden kan forvente en gentagelse af vilkår, der optrådte i fortiden. Dette giver os en chance for forberedelse siger han. For kan vi genkende disse cyklusser, og beregne tidspunkter, hvor de genoptræder – så repræsenterer de også det største panorama af muligheder for at undgå lidelse og erstatte denne med healing og fred.

Efterfølgende præsenterer han, hvad han kalder: The Time Code Calculator (tidskode beregner), og demonstrerer, hvordan denne bruges ved at afprøve den på de begivenheder i det forrige århundrede, som afstedkom de største tragedier i vor nyere historie. Her indgår bl.a. 11.september 2001. Og han nævner, at man burde have set det komme – ikke selve hændelsen, men gentagelsen af den cyklus, der gjorde sådan en hændelse mulig. Her forudsætter det, at man graver i fortiden, og finder frem til det år i fortiden, der plantede ”frøet” og studerer, hvad det dengang indebar. Han kalder det Seed Year (Frø år) og Seed Begivenhed (Frø Begivenhed). Det vil føre for vidt at komme ind på det videre forløb af dette regnestykke, men det er simpelt nok grundet det værktøj han præsenterer.

Han pointerer i samme kapitel, at den betingelse som ethvert mønster skaber fortsætter til det brydes ved introduktion af et nyt mønster. F.eks., hvis vi ved, hvornår og hvordan gentagelsen af de cyklusser, som 1914 igangsatte, giver det os mulighed for at genkende symptomerne på krig og konflikter, forberede os på, hvad det muligvis kan bringe, alt imens vi samtidig arbejder på at bryde denne gamle cyklus ved at introducere et nyt mønster af fred.
Og han understreger, at det er vigtigt at notere sig at det er vilkårene som gentager sig - ikke begivenhederne i sig selv. Svarende til, at vi godt kan få aspekter i dag, der ligner dem vi havde da vi var 7 år, men det bliver næppe de samme hændelser.

BEREGN DINE EGNE FRAKTALER
Han giver også eksempler på, hvordan man kan bruge hans Tids Kode Beregner for et menneskes liv – og bruger sig selv som eksempel. Og her er budskabet igen, at ved man hvornår fortiden vil repetere sig selv med lignende muligheder for belastende oplevelser (ikke identiske), vil der være en chance for at introducere et nyt mønster og undgå gentagne lidelser. Det er reelt, hvad man bestræber sig på, i Matrix Reimprinting, som jeg skrev om i oktober.

VI HAR ET VALG
GB citerer fra en anden gammel civilisation, Hopierne, der siger, at Skaberen gav dem en livsplan for at lette overgangen mellem verdner, og bad dem dele den med dem, der ville lytte.
Skaberens budskab, som er et simpelt kort, er opbevaret på en sten i det nordlige Arizona´s   Orabi  - Hopi landsby,  på et sted kaldet Prophecy Rock. Det er et kort, der handler om ”Væren” og bevidsthed. Det fortæller om den tilstand af bevidsthed, som er nødvendig for at overleve de store forandringer, som følger slutningen af vor verdens tid.
Hopierne siger, at måden, hvorpå man følger den gode vej, er så enkel som kortet selv:
”Giv kærlighed til al ting, mennesker, dyr, planter og bjerge; for ånden er den samme. Catsinas (udtryk for ånden) er mangfoldig”.

At vi er forbundne - og er af samme Ånd kan nogle interessante målinger fra 2 satelitter i september 2001, måske også give en ide om. De kaldes GOES (geostationary operational environmental satelites). Disse målte en stigning i global magnetisme, som for altid har ændret måden hvorpå videnskabsfolk betragter verden og os. Begge Satelitter målte en kraftig stigning af styrken i Jordens magnetiske felt. Der er kun 30 minutters interval mellem deres målinger og den første stigning røg ind kl.9:00 formiddag, 15 min. efter, at det første fly havde ramt World Trade Center.
Og studier fra Princeton Univercity og Institute of HeartMath, (undersøger og udvikler hjerte baserede teknologier), viser at det gensidige forhold mellem mennesker og  satelitternes målinger, i tiden omkring den 11.september, ikke var tilfældigheder. Lignende toppunkter er blevet målt ved andre begivenheder, f.eks. ved Prinsesse Dianas død.

HJERTETS VEJ
Det er også veldokumenteret, at menneskets hjerte genererer det stærkeste magnetiske felt i kroppen, næsten 5000 gange stærkere end, hvad hjernen formår. Visse data antyder, at dette felt kan være målbart kilometre væk fra kroppen, men man har ikke det nødvendige udstyr til at måle, hvor langt det rækker.
Disse opdagelser har åbnet en dør til en ny æra af forståelse af vort forhold til den Jord, vi er en del af. Og måden, hvorpå vi kan lette overgangen til en ny Verdens tid, er ved at vi sammen ændrer vore følelser for vor Jord. Hjertebaseret fokus og hjertebaseret livsstil, vil have en direkte effekt på den måde vi vil opleve dette skift i tid.

Naturen anvender få enkle, selv-lignende (self-similar) og gentagne mønstre – fraktaler – til at opbygge energi og atomer og sætte dem ind i kendte former for alt - fra rødder, floder, klipper, bjerge, træer - til os.

Det eneste vi behøver for at forstå Universet befinder sig i den enkelhed, som hver eneste lille bid af det udgør.

Hver eneste lille bid ligner et helt univers

Og uanset, hvad Mayaernes historie og tids målinger betyder for os i dag - og uanset, hvem disse oprindelige Mayaerer var – så havde de en viden, som vi kun så småt begynder at forstå - i vor tid.
De betragtede Jorden som et spejl af Kosmos, og de anså den store cyklus, som er løbet til ende med 2012, som slutningen af en inkubations periode, slutningen af det fraktale ”svangerskab” for menneskelig bevidsthed. Og GB citerer forfatterne John Jenkins og José Argüelles, der siger: Som enhver fødsel er en afslutning af et svangerskab og begyndelsen til et nyt liv - på samme måde betragtede, Mayaerne 2012 skiftet -som en begyndelse af en ny historisk cyklus.

Og med hjertelig tak til Gregg Braden for hans ihærdige forskning og arbejde – ønsker jeg alle, der læser dette, en smuk ny Jul og et ligeså smukt Nytår.

Birthe
20.12.2012  
 


 
  
 

 


 







  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268