Strøtanker Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige. Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen - hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed. Birthe 28.09.2015
|
 |
FÅ DIN DAGLIGE DOSIS KRAM
10. august 2015
FÅR DU DEN ANBEFALEDE DAGLIGE DOSIS KRAM?
- Hvis ikke må du hellere komme i
gang!
(Det var (stadig) noget andet jeg havde planlagt til "strøtanker", så dukkede dette op. Så tiden er åbentbart ikke inde til det jeg havde i tankerne.)
Den dybe tallerken er heldigvis opfundet igen!
Den 5.august bragte man i ”Aftenshowet” på DR.1 som hoved nyhed, at et
kram på minimum 20 sek. får vor hjerne til at danne mere Oxytocin. Og dette skulle
modvirke angst, uro, stress m.m..
Per Brændgaard (PB), ernæringsekspert, havde et hold forsøgspersoner med i
studiet. De skulle kramme hinanden i 20 sek. - mennesker de aldrig havde set
før. Og de virkede meget fredfyldte og
afslappede efter det langvarige kram.
P.B. gav udtryk for, at det kunne være vejen til en bedre verden – med mindre
krig og vold.
Krammets healende virkning var også op i tiden for næsten 40 år siden. Jeg
havde lært at kramme og holde øjenkontakt på div. sensitivitetskurser, inden
jeg selv begyndte at afholde ”Personlig-Vækst-Kurser”. Så naturligvis blev kram
til alle en naturlig del af kurset.
At det ligefrem skaber målbare forandringer i hjernen, vidste man ikke dengang,
men at det havde en vidunderlig virkning på ens velbefindende og humør, var der
ingen tvivl om – i hvert fald for størsteparten.
HOLD MUND, HOLD AF, OG HOLD OM
- Giv og modtag kram – og bliv i godt humør
Tro mig, de fleste vil opleve det
som dybt afslappende, når først skuldrene er sænket, musklerne ikke længere
stritter imod, og man lader kroppen tage imod – uden at tænke som en gal på, at
det her er imod min opdragelse og komplet latterligt, kunstigt ”og sat op”.
Og det kan, heldigvis, virke dybt vanedannende; også selvom man indledningsvis har en stor
privatzone, tre skridt fra livet – tak! Og en holdning, der siger: ”Det er fint
at folk kommer hinanden ved – men de behøver vel ikke at øve sig på mig. Jeg
krammer kun de mennesker jeg er tæt
på, såsom nær familie, partner eller mine børn.”
PB anbefalede også sine forsøgspersoner, at slappe af i hele kroppen, starte i
en vis afstand fra sin partner, holde øjenkontakt - og langsomt bevæge sig
tættere på til det er helt naturligt at røre og holde om. Han bad dem fremkalde
moderfølelse og erindringer om tryghed, omsorgsfuld og afslappende karakter –
ikke seksuel karakter.
FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT OM DU KRAMMER
MÆND ELLER KVINDER – MED MINDRE DU ER UDE PÅ SEX
Kønnet er kun betydningsfuldt, hvis vi er ude på sex. Mit gæt er da også,
at PB nok ser flere kvinder på sine Kramme meditations kurser end mænd, skønt
disse nok stadig, har allermest brug for det.
Det kan være yderst healende for parforholdet, for jo mere man kan elske og
kramme mennesker i almindelighed, jo mere kan man elske og kramme sin partner i
særdeleshed. Så enkelt er det virkeligt. Lukker man af for mennesker over en
bred front, vil der efterhånden også blive lukket af for partneren. Derfor er
det vigtigt at lære. Det modvirker også jalousi, misundelse, besiddertrang og
mindreværd.
At mænd, i hvert fald dengang jeg afholdt kurser, havde det noget sværere end
kvinder, var helt oplagt. Det gik bedst, når de skulle kramme kvinder, men
deres eget køn – det var for grænseoverskridende. Berøring dengang (og sikkert
stadig væk) blev ofte forbundet med sex. Og så kunne det selvfølgelig blive
pinligt at kramme andre end potentielle sexpartnere.
Måske var det derfor at PB, i forsøgskramme gruppen i Aftenshowet, kun havde
sat kvinde og mand overfor hinanden. To kvinder tror jeg dog gladeligt havde
givet hinanden et varmt og hjerteligt kram – og produceret masser af Oxytocin.
MÆND PRODUCERER MINDRE OXYTOCIN END
KVINDER
- der er da heller ingen retfærdighed til
”Kvinder, dyr og børn ere lykkelige,
men vi mennesker ere det ikke.” Sådan sagde Gustav Wied. Hvis han havde
levet i dag ville han have vidst, at det måske kunne skyldes mandens mindre
evne til at producere Oxytocin.
Man kan læse en hel del på nettet om Oxytocin. Bl.a. kaldes det for ”Lykkehormonet”. Imidlertid
er der et par forskere der gør indsigelser imod dette, og siger det er mere
komplekst end som så. Det blander sig i en masse af vore funktioner. Og har
også en lidt mørkere side for nogle mennesker.
I forsøg, hvor man har ladet deltagerne sniffe Oxytocin, har man kunnet
konstatere, at visse mennesker som er utrygge i deres parforhold, får negative
minder op fra deres barndom vedrørende deres mor. Man har kun haft mænd som
forsøgspersoner indtil videre – og kun beskedne grupper på ca. 30 personer.
Min tanke er umiddelbart, at
en forklaring på mandens mindre evne til at producere hormonet, kunne ligge i
at drengebørn i hele vor arts historie, har været opdraget til at holde deres
følelser tilbage – endelig ikke græde, være tøsedrenge, eller have behov for en
varm favn i lige så stor udstrækning som piger.
Hvis nogen nu skulle have fået det indtryk, at Gustav Wied var kvindefjendsk,
så husk at det var en anden tid. Jeg gætter på at mænd i vor tid producerer
mere Oxytocin i dag end på Gustav Wieds tid. Kønnene har nærmet sig hinanden det
sidste par generationer. Og nedenstående citat vidner om, at han både var en
kærlig og meget humoristisk mand:
”Hvad var livet uden kærlighed! Dens kraft er stor, dens magt er vidunderlig;
og den overvinder alle hindringer! Jeg personligt har f.eks. kendt en enke, der
elskede sin mand i den grad, at hun
vedblev at få børn i mange år efter hans død!”
Med varmt kram herfra!
Birthe
|