FÅR DU DEN ANBEFALEDE DAGLIGE DOSIS KRAM?
 - Hvis ikke må du hellere komme i gang!

(Det var (stadig) noget andet jeg havde planlagt til "strøtanker", så dukkede dette op. Så tiden er åbentbart ikke inde til det jeg havde i tankerne.)

Den dybe tallerken er heldigvis opfundet igen!
Den 5.august bragte man i ”Aftenshowet” på DR.1 som hoved nyhed, at et kram på minimum 20 sek. får vor hjerne til at danne mere Oxytocin. Og dette skulle modvirke angst, uro, stress m.m..
Per Brændgaard (PB), ernæringsekspert, havde et hold forsøgspersoner med i studiet. De skulle kramme hinanden i 20 sek. - mennesker de aldrig havde set før.  Og de virkede meget fredfyldte og afslappede efter det langvarige kram.
P.B. gav udtryk for, at det kunne være vejen til en bedre verden – med mindre krig og vold.

Krammets healende virkning var også op i tiden for næsten 40 år siden. Jeg havde lært at kramme og holde øjenkontakt på div. sensitivitetskurser, inden jeg selv begyndte at afholde ”Personlig-Vækst-Kurser”. Så naturligvis blev kram til alle en naturlig del af kurset.
At det ligefrem skaber målbare forandringer i hjernen, vidste man ikke dengang, men at det havde en vidunderlig virkning på ens velbefindende og humør, var der ingen tvivl om – i hvert fald for størsteparten.

HOLD MUND, HOLD AF, OG HOLD OM
- Giv og modtag kram – og bliv i godt humør
 Tro mig, de fleste vil opleve det som dybt afslappende, når først skuldrene er sænket, musklerne ikke længere stritter imod, og man lader kroppen tage imod – uden at tænke som en gal på, at det her er imod min opdragelse og komplet latterligt, kunstigt ”og sat op”.
Og det kan, heldigvis, virke dybt vanedannende;  også selvom man indledningsvis har en stor privatzone, tre skridt fra livet – tak! Og en holdning, der siger: ”Det er fint at folk kommer hinanden ved – men de behøver vel ikke at øve sig på mig. Jeg krammer kun de mennesker jeg er tæt på, såsom nær familie, partner eller mine børn.”
PB anbefalede også sine forsøgspersoner, at slappe af i hele kroppen, starte i en vis afstand fra sin partner, holde øjenkontakt - og langsomt bevæge sig tættere på til det er helt naturligt at røre og holde om. Han bad dem fremkalde moderfølelse og erindringer om tryghed, omsorgsfuld og afslappende karakter – ikke seksuel karakter.

FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT OM DU KRAMMER MÆND ELLER KVINDER – MED MINDRE DU ER UDE PÅ SEX
Kønnet er kun betydningsfuldt, hvis vi er ude på sex. Mit gæt er da også, at PB nok ser flere kvinder på sine Kramme meditations kurser end mænd, skønt disse nok stadig, har allermest brug for det.
Det kan være yderst healende for parforholdet, for jo mere man kan elske og kramme mennesker i almindelighed, jo mere kan man elske og kramme sin partner i særdeleshed. Så enkelt er det virkeligt. Lukker man af for mennesker over en bred front, vil der efterhånden også blive lukket af for partneren. Derfor er det vigtigt at lære. Det modvirker også jalousi, misundelse, besiddertrang og mindreværd.

At mænd, i hvert fald dengang jeg afholdt kurser, havde det noget sværere end kvinder, var helt oplagt. Det gik bedst, når de skulle kramme kvinder, men deres eget køn – det var for grænseoverskridende. Berøring dengang (og sikkert stadig væk) blev ofte forbundet med sex. Og så kunne det selvfølgelig blive pinligt at kramme andre end potentielle sexpartnere.
Måske var det derfor at PB, i forsøgskramme gruppen i Aftenshowet, kun havde sat kvinde og mand overfor hinanden. To kvinder tror jeg dog gladeligt havde givet hinanden et varmt og hjerteligt kram – og produceret masser af Oxytocin.

MÆND PRODUCERER MINDRE OXYTOCIN END KVINDER
- der er da heller ingen retfærdighed til  
”Kvinder, dyr og børn ere lykkelige, men vi mennesker ere det ikke.” Sådan sagde Gustav Wied. Hvis han havde levet i dag ville han have vidst, at det måske kunne skyldes mandens mindre evne til at producere Oxytocin.

Man kan læse en hel del på nettet om Oxytocin.  Bl.a. kaldes det for ”Lykkehormonet”. Imidlertid er der et par forskere der gør indsigelser imod dette, og siger det er mere komplekst end som så. Det blander sig i en masse af vore funktioner. Og har også en lidt mørkere side for nogle mennesker.
I forsøg, hvor man har ladet deltagerne sniffe Oxytocin, har man kunnet konstatere, at visse mennesker som er utrygge i deres parforhold, får negative minder op fra deres barndom vedrørende deres mor. Man har kun haft mænd som forsøgspersoner indtil videre – og kun beskedne grupper på ca. 30 personer.

Min tanke er umiddelbart, at en forklaring på mandens mindre evne til at producere hormonet, kunne ligge i at drengebørn i hele vor arts historie, har været opdraget til at holde deres følelser tilbage – endelig ikke græde, være tøsedrenge, eller have behov for en varm favn i lige så stor udstrækning som piger.

Hvis nogen nu skulle have fået det indtryk, at Gustav Wied var kvindefjendsk, så husk at det var en anden tid. Jeg gætter på at mænd i vor tid producerer mere Oxytocin i dag end på Gustav Wieds tid. Kønnene har nærmet sig hinanden det sidste par generationer. Og nedenstående citat vidner om, at han både var en kærlig og meget humoristisk mand:

”Hvad var livet uden kærlighed!  Dens kraft er stor, dens magt er vidunderlig; og den overvinder alle hindringer! Jeg personligt har f.eks. kendt en enke, der elskede sin mand  i den grad, at hun vedblev at få børn i mange år efter hans død!”

Med varmt kram herfra!
Birthe