Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

NÅR SJÆLE MØDES

30. august 2015

NÅR SJÆLE MØDES
Du har sikkert oplevet at det, der burde have været et tilfældigt hurtigt blik, pludseligt bliver langvarigt – og at man nærmest ikke kan løsrive sig – tiden står stille - lidt som at drukne eller fastlåses i den andens øjne.

Mange tolker det som forelskelse. Og måske er det også herfra de fleste kender det. Men det er helt underordnet om det sker mellem mand og kvinde eller mellem to af samme køn.  Der behøver ikke at være så meget som en gnist af erotik, eller fysisk tiltrækning i det. Efter min opfattelse er det et møde på sjælsplan – to sjæle, der genkender hinanden – mødes med hinanden – og det er smukt. Dog må jeg erkende at jeg en enkelt gang har oplevet det ubehageligt.

I forrige ”Strøtanker” var emnet Kropskontakt – min. 20 sekunders kram – og den forløsende virkning det har på stress, bekymring m.m. – og at man i dag ved at det sætter hjernen i gang med at producere mere Oxytocin, populært kaldet lykkehormonet.
Det blev påpeget at det er vigtigt, at man starter med lidt afstand til hinanden før man bevæger sig helt ind i krammet, holder øjenkontakt - og går så langsomt tættere på hinanden og ind i omfavnelsen. Ikke noget med hastværk ;-)

Jeg føler mig overbevist om, at hvis man lavede forsøg med øjenkontakt alene, ville vi se lignende interessante reaktioner i hjernen.

Vi dyrkede som nævnt disse øvelser ret så intenst på ”Personlig Vækst kurserne” – det lå ligesom i tiden - kommer helt til at savne dem bare ved at skrive om det, for jeg deltog selv i processen – var bare en slags rejsefører. Vi laver jo som regel det vi selv har brug for at lære. Og ophører man med at træne, falder de fleste af os tilbage i de vaner som blev ”indlæst” under opdragelsen. ”Autopiloten slås til” – og vi ”falder i søvn”.

ØJNENE – SJÆLENS SPEJL – ELLER UDTRYKSVEJ
Den første opgave på PV kurserne var altid: ”Find dig en partner, sæt Jer overfor hinanden, så tæt på som muligt – start med lukkede øjne (blid musik i baggrunden) Efter ca. 5 min. guided afspænding/meditation bliver I bedt om at åbne øjnene - se hinanden ind i øjnene – uden at røre Jer, og uden at sige en lyd.
”Du godeste - hvor lang tid skal vi sidde sådan?” blev der altid indvendt. (Grinende) Bare en halv times tid – nej – lad os starte med 5 min..
Vi kunne også starte med at kigge nysgerrigt, vurderende og analyserende på hinanden – alt det vi gør i smug i bus, tog, på en cafe, eller på en bænk – nu blev det bare legalt virkelig at se sig mæt på hinanden. Herefter gjaldt det imidlertid om at være stille - indeni, være tilstede, uden at strides om, hvem der kan fastholde blikket uden at blinke - se med det ufokuserede blik. En del syntes det var møg ubehageligt, andre var ved at kede sig ihjel, pludselig var der noget der kløede, og man måtte ændre stilling, eller man var ved at bryde sammen af grin – alt sammen undvigelses manøvrer. Det er grænse overskridende og mod god opdragelse at se en fremmed vedvarende ind i øjnene.
Midtvejs inde i kurset var der ingen indvendinger længere. Og Sceancen sluttedes af med kram – kroppens ”meditation.

HVIS I SIDDER SÅDAN LÆNGE NOK – VIL I FORELSKE JER!
Ud fra egen erfaring ved jeg, at det er som overskriften siger!  Hvad er så længe nok? Ja, det afhænger af omstændighederne – det kan også afhænge af, om man umiddelbart sympatiserer med ens modpart – og af hvor trænet man er i at komme ind i en afslappet og meditativ tilstand – og bare være åben.
En af tilbagemeldingerne fra forrige ”Strøtanker” var, at det i hvert fald ikke ville være hvem som helst, der skulle komme for tæt på. Og de fleste kan nok skrive under på, at der er visse krav til f.eks. hygiejne og lign..

men jeg kan huske fra et ”Michael Barneth Kursus for rigtig mange år siden, hvor alt gik ud på at danse vildt og inderligt til sveden drev, for derefter, at sætte sig foran den man ”tilfældigvis” var udfor, når dansen var slut. Før Jeg meldte mig til kurset, var jeg allerede vant til at sidde længe foran en makker (mellem en halv og en hel time) gennem anden form for terapi.

Men der skete noget helt særligt for mig hos Michael Barneth, nemlig oplevelsen af dette smukke overvældende sjælsmøde, og ikke mindst, at det var fuldstændig underordnet, hvem jeg sad overfor. Der var en yngre mand i gruppen, der var virkelig usoigneret – og i mine øjne så lidet attraktiv, at jeg opsendte en bøn om ikke at komme til at sidde overfor ham! – og Bingo! – pludselig var det ham jeg kom til at sidde overfor - og se ind i øjnene.
Til min store forbløffelse skete nøjagtig det samme. Når sjælskontakten er der – opstår en form for totalt ubetinget kærlighed som synes at rangere helt udover den sædvanlige jordiske kærlighed og ud over krop og fysik. Sjæle er åbenbart, som hovedregel, altid smukke!

Når dette kan ske med helt fremmede mennesker, man ikke engang umiddelbart kan li´-
er det vel indlysende at der kan ske underværker i fællesskabet med de mennesker vi i forvejen holder af, hvad enten det er familie, partner, børn, venner eller andre vi omgås i det daglige.
Kigger du børn ind i øjnene inden de er blevet alt for selvbevidste – eller dyr – ikke mindst dyrebørn, er jeg sikker på at du få en oplevelse af, at de er tættere på Vorherre – eller på Moder-natur – fravær af ego.

Sååå, - se verden og alle dens væsner i øjnene – længe nok til at forelske dig!

Birthe
J







  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268