Strøtanker Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige. Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen - hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed. Birthe 28.09.2015
|
 |
FÅ EN ÅBENBARING - KOM DIG SELV I MØDE - SE DET VÆSEN DU ER
28. september 2015
FÅ EN ÅBENBARING
- KOM DIG SELV IMØDE – SE DET VÆSEN DU ER
”Får
du den daglige dosis kram?” og ” Når sjæle mødes” har været overskrifterne
i de seneste 2 ”Strøtanker”. Du kan læse eller genlæse dem på Birthekirk.dk
under ”Strøtanker”.
Nu vil jeg afrunde emnet med ”AT SE DIG
SELV I ØJNENE – FOREN DIG MED DIN SJÆL”.
Denne ”tre trins Raket” startede med, at man i ”Aftenshowet” på DR1 bragte som
hovednyhed, at man fra videnskabeligt hold, har fundet ud af at vor hjerne øger
produktionen af Oxytoxin, (også kaldet lykkehormonet) når vi får et kram på
minimum 20 sek.. Hormonet reducerer stress, angst, uro m.m.
Det bragte mig tilbage til tiden med ”Personlig-Vækst-kurser” – hvor vi dagligt
indledte med at sidde overfor hinanden, lade sit blik hvile i den andens øjne
(uden at stirre) Vi fortsatte ind i det varme kram med vor makker og
efterfølgende med samtlige deltagere (en slags kroppens meditation). Og det
blev gentaget flere gange i løbet af de tre dage et kursus varede.
I forbindelse med afslutningen kom turen imidlertid til os selv. Deltagerne var
på det tidspunkt ikke i tvivl om at
øjenkontakt og kropskontakt havde en vidunderlig effekt. Nu skulle de prøve om
det virkede lige så stærkt at give sig tid til at se sig selv i øjnene. De fik
udleveret et håndspejl – Det kom faktisk så vidt, at jeg senere anskaffede store
ovale spejle, så vi kunne sidde at se os selv helt på samme måde, som når vi
havde en makker foran os.
PRØV DET – GIV DIG TID TIL AT SE VERDENS
VIGTIGSTE PERSON I ØJNENE
– PÅ TIDE AT VENDE HJEM TIL DIN SJÆL
Dette forslag blev i reglen mødt med protester såsom: ”For mig er mine børn
de vigtigste” - ” Min partner/kæreste er
vigtigst, eller betyder mest for mig” – Kunne også være en eller anden
historisk person, spirituel person forbundet med tro og religion. At se sig
selv som Verdens vigtigste er langt fra opdragelsen gennem forældre og samfund.
Det krævede overtalelse og gode argumenter:
Du er det absolutte centrum i din egen
verden – Alt og alle er udenom! Ikke sandt?
Når vi stiller et horoskop sker det med udgangspunktet lige netop der, hvor du
dukker op - fødes. Det er altså dig, og ikke Solen, der er centrum i dit
Solsystemet, (for du fødes ikke på Solen).
Endelig, hvis du ikke selv eksisterede, var der ingen – det være sig partner,
børn etc. at sætte i centrum og gøre til dit omdrejningspunkt. Fra det øjeblik
dine børn fødes er de ikke længere nr.1. Der er kun én du kalder ”JEG” – alle
de andre er ”DU”, inklusive dine børn, partner – og alle mulige mennesker du
måtte opfatte som meget vigtigere end dig.
LÆG DET SELVKRITTISKE BLIK TIL SIDE - OPTRÆN DIG I UBETINGET KÆRLIGHED
– og det vil være den, der stråler ud fra dig til andre
Også dette er meget at forlange. Men for de fleste er KÆRLIGHED den
kvalitet, der har manglet mest i deres liv. Der er endda dem, der påstår de
ikke ved hvad kærlighed er – og hvad ordet dækker. Skulle det også gælde dig, så
stil dig selv spørgsmålet: ”Hvordan skal en anden være og opføre sig overfor mig,
for at jeg ville føle mig rolig, afslappet, fredfyldt og elsket?” Og skriv de
svar ned du får.
Mange når til svar, der handler om nærvær og tid nok, blive set, som det væsen
jeg er, blive hørt, forstået, fuldt accepteret osv.. Men lige meget hvilke svar
du får, så begynd at være sådan over for dig selv.
Vågn op til at være den person overfor dig, som du engang måske havde håbet på,
at en mor, far - eller kæreste, venner mfl. ville have været for dig.
Husk altid, at du selv viser vejen til, hvordan andre behandler dig. Er du
f.eks. afvisende, kølig og kritisk overfor dig, vil andre følge trop, og inden
længe være på samme måde i forhold til dig.
Så vær en god og kærlig vejviser.
BETINGET
KÆRLIGHED
De fleste føler sig værdsat og elsket på grund af deres evner, indsats
arbejdskapacitet. Og det er bestemt bedre end ingenting, men her taler vi om betinget kærlighed; så som ”Jeg
elsker dig hvis… – du lever op til mine forventninger, krav, idealer m.m.”
Og de fleste stiller de samme krav til sig selv; nemlig: ”Jeg værdsætter kun mig selv, hvis jeg
lever op til mine egne idealer, krav og forventninger”.
Derfor, hvis du drister dig til at sætte dig selv stævne foran et spejl, uden
det formål at frisere/ barbere dig, eller lægge make-up og klæde dig på; så vil
de første 5 min. formentlig gå med at iagttage dig selv med det vurderende
selvkritiske blik. Men det vil gå over – hurtigst, hvis du samtidig lytter til
blid musik, uden ord.
Måske vil du undervejs have brug for at give dig selv en alvorlig undskyldning
– det kan f.eks. være for, at du har svigtet dig, og ikke har været spor bedre
end andre over for dig. Du har måske haft for travlt til at være der for dig, så
det blev kravene, der fyldte, meget mere end anerkendelse - haft for travlt til
at værdsætte og elske dig – ubetinget.
BLIV VED TIL DU FORELSKER DIG
Hvis du sidder hos dig selv længe nok – og kommer igennem hele følelsesskalaen,
sker der det samme som med en makker. Du forelsker dig. Der er ingen forskel på om du møder en anden
sjæl – eller du møder dig selv, som den smukke, smukke sjæl du er.
Hoóponopono healings ordene passer fremragende til denne øvelse:
JEG ELSKER DIG! UNDSKYLD! TILGIV MIG! TAK!
Glædeligt møde
Birthe
|