KÆRLIGHEDEN – OG DENS MONSTER ALTER EGO

Venus og Mars er begge i Vægtens tegn for tiden, så jeg tænkte, det berettiger til at tærske lidt langhalm på, hvad kærligheden egentlig er for en størrelse. Og vi har jo en skilsmisse rate på over 50 %. Det er så dem jeg især henvender mig til. Dog ved vi jo ikke om de resterende 50 % lever lykkeligt sammen. 
Jeg havde også den ubetingede kærlighed i tankerne. Men det vil være for stor mundfuld, så den må vente til næste ”strøtanker”

Kærlighed fyldt med betingelser
Det er svært nok at opretholde den tilstand vi normalt kalder kærlighed. Den der varme, og glade følelse, vi kender i forhold til dem vi holder af, såsom partner, børn, forældre, familie og venner. Skønt den er så populær, og vi frygtelig gerne vil tro på den, så er den samtidig meget skrøbelig. Den kan pludselig forvandle sig til et monster, hvis dem vi holder af skuffer os, svigter os, er tilbageholdende med at fortælle sandheden, eller direkte lyver. Den kan forvandle sig med ekspres fart til skuffelse, sorg, vrede, mistillid og ensomhed. Til gengæld går det i sneglefart at få has på de sårede følelser og genopbygge kærligheden igen. Undertiden kan det slet ikke lade sig gøre – monsteret vinder.

Den kærlighed, vi normalt kender og oplever mellem to eller flere mennesker, er propfyldt med betingelser. Det gælder også i relation til vore børn, selv om mange kunne være uenige her. Den kræver nemlig almindeligvis, at genstanden for min kærlighed lever op til mine idealer - og aldrig skuffer eller svigter mig. Og at Han/hun i vid udstrækning selv regner ud, hvordan dette undgås. Så min partner, og alle andre jeg står nær, skal være ikke så lidt af en tankelæser.

Mindst fire personligheder i et forhold mellem bare to personer
Der er mindst fire personer med i et forhold mellem to mennesker. For de bærer nemlig hver især på deres ideal om, hvordan deres udkårne skal være. Ofte er de ikke engang klar over det. Og jo mindre klarhed man har om, hvordan ens ideal egentlig ser ud, jo større konkurrent udgør dette til ens reelle partner/kæreste.

I starten, når vi rider på forelskelsens bølge, er der ingen problemer, for her påstår jeg, at vi slet ikke ser og opfatter den vor forelskelse går ud over. Vi ser kun idealet, og idealet er jo vort eget – så forelskelse er normalt forelskelse i sig selv! Det gælder selv for det mest selvudslettende menneske. Og derfor kan forelskelse aldrig være bindemiddel for et holdbart parforhold.
Fra det øjeblik man flytter under samme tag, tager det kun fra ca. 2 1/2 måned til 2 ½  år at slide forelskelsens projektion op.
Forelskelse er bare en projektion – ganske vist en skøn en af slagsen. Og ingen behøver sige farvel til den, man skal bare være klar over dens væsen, og nyde den, når den dukker op i ny og næ – og sætter fart i lykkehormonet, Oxytocin.

Når forelskelsens projektionen er slidt op – skal det vise sig om du kan holde ham/hende ud
Ifald du aldrig har haft et forhold, der har holdt mere end 2 ½ år, har du endnu aldrig givet manden/kvinden en chance – aldrig givet de partnere du har haft en chance. Somme tider holder man ud 5-7 år, vel vidende at det for længst var forbi. Nogle vælger at blive sammen for børnenes skyld. Ingen god ide, for børnene undervises i at tilpasse sig et kærlighedsløst forhold, når de selv flyver fra reden.
Vil man i stedet give sin partner en chance og kurere sit parforhold, så kan et godt skridt på vejen være at konsultere sig selv og mærke efter, hvordan den indre partner - Idealet egentlig ser ud. Og skrive det ned. Spørg kun følelser, savn og længsler til råds – ikke din gode forstand og sunde fornuft. Og husk at være hudløs ærlig.
Når du efterfølgende læser, hvad du har skrevet – står der nærmest et guddommeligt væsen ud fra papiret. Og du forstår nu, hvad din partner, og andre, du gerne vil have det godt med, har været op imod. Og den indsigt er første skridt på vejen til at trække projektionen hjem til dig selv, så din partner får plads til at være den han/hun nu engang er.

Vær bevidst om dit ideal – lær af det  - og vær det!
Når det er gået op for dig, at du ”bærer” på et guddommeligt væsen - gælder det nemlig om ikke længere at projicere dette ud på din partner (eller på nogen som helst andre) , for det leder kun til skuffelse og konflikt.
Derimod må du træne i selv at være dit ideal, være dette skønne ideal for dig, for det er jo dig selv. Ganske vist den side af dig selv, du havde håbet på, at en anden, (din partner), ville leve op til at være for dig.
Nu gælder det om, at du selv tager opgaven på dig – en meget smuk og dejlig opgave. Og det kan ikke understreges nok, at INGEN – absolut ingen, kan være dit ideal for dig. Og godt det samme, for hvis en anden virkelig kunne det, behøvede du ikke selv at gå ind i nogen form for selvudvikling eller transformation.
Herefter kan du så småt begynde at lære det menneske at kende - som du tidligere bare var forelsket i. Nu kan forelskelsen opgraderes til kærlighed.
Skøn, skøn opgave.

Du kan afslutte øvelsen med at lave en underskrevet kontrakt med dig selv, hvor du forpligter dig til at være den helt vidunderlige person (dit ideal) for dig, som du har beskrevet.

I bogen ”Mysterieindvielse” (læst for mange år siden) kaldes dette ”Det Guddommelige Bryllup”  -  det sker når det maskuline og feminine i én går op i en højere enhed. Og denne enhed vil gøre dig selv så meget, meget gladere – og dit parforhold så meget, meget nemmere.

Og som altid er det også meget, meget nemmere sagt end gjort ;-)  Men det skal vel ikke afholde nogen fra at smøge ærmerne op og satse på det. Solen er næsten nyfødt i optimismens, ildens og lysets tegn, Skytten, så tiden er oplagt til denne proces.
Må det blive et dejligt bryllup!

Hjertelig hilsen
Birthe