Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

VÆDDEREN:"VÆR DIG SELV!" 21.03.10

21. marts 2010


HOLD DOG OP MED AT VÆRE SÅ GOD   -   få det sjovt i stedet!
 

Det giver plads til kærlighed og godt humør - plads til at være dig selv! 

 

Her et uddrag fra min bog af samme navn - det er Vædderen, der har inspireret til den titel. Og da vi nu har indledt det Astrologiske Nytår, der altid starter med Vædderen omkring den 21. marts, synes det oplagt at rette fokus mod de muligheder og kvaliteter Solens gang gennem Vædderen giver os.
Hvert tegn kan bruges som en læremester i et bedre og sjovere liv - totalt uafhængigt af det tegn vi selv er født i. For at være i trit med den tidsperiode af året vi er i, bør vi træne i at efterleve Vædderens pricipper, så længe Solen er i tegnet. Dvs. frem til omkring den 20.april.
God fornøjelse!

Vædderen, dynamikkens og handlingens tegn, er et ildtegn, styret af Mars. Det er det første tegn i Zodiaken, symboliserer JEG-et, den rene aktivitet og selvopholdelsesdrift. Ligesom første felt i et horoskop, er Vædderen det mest afgørende og dominante tegn, idet det her drejer sig om personen selv. Interesse, engagement, vilje og ukuelighed er nogle af de egenskaber vi kan lære af Vædderen, uanset, hvilket tegn vi er født i. Vædderen figurerer et eller andet sted i ethvert horoskop på linie med de øvrige 11 tegn. Interesse, engagement m.m. har de fleste som regel ikke noget imod at få fyret op under.
Vædderen står imidlertid også for selvbevidsthed og egoisme. Og sidstnævnte er det til gengæld normalt at være bange for at få skudt i skoene. Den tilbøjelighed har vi nærmest tradition for at ville sortere fra eller bekæmpe. Vi er trænet heri ligefra vuggen, og vi fortsætter dygtigt med at opdrage vore børn til at vise hensyn og dække andres behov, før de tænker på sig selv. Vi holder også flittigt øje med, at naboerne, og dem vi læser- og hører om i presse og TV, nu ikke hypper deres egne kartofler lidt vel rigeligt - og rager for meget til sig.
Det er anstændigt og eftertragtet at være et menneske, der ikke tænker på sig selv først, men tværtimod altid har andres ve og vel i tankerne. Selvom vi er det mest irreligiøse folkefærd på kloden, er det kristne budskab om den barmhjertige samaritan - eller om, at du skal elske din næste - alligevel sivet ind. Der står vist ikke direkte i biblen, at det er forbudt, at tænke på sig selv, men man skulle tro det, siden vi er så opmærksomme på, at det bør undgås. Nu er det imidlertid ikke sjældent sådan, at det man energisk arbejder på at undgå - det opnår man tværtimod. Og egoismen synes ingen undtagelse.
Når der er noget man for enhver pris vil undgå, begynder man at holde godt øje med det, så man kan tage sine forholdsregleer. Den megen opmærksomhed giver det imidlertid næring og får det til at vokse - stik imod hensigten. De allerfleste synes at have de bedste intentioner, og bestræber sig ærligt og redeligt på at undgå egoismen, og istedet være reelle og anstændige mennesker. F.eks. er det meget få, der ikke bestræber sig på at være gode kærlige forældre, der tænker på børnenes trivsel og behov før de tænker på sig selv. Hvad parforholdet angår, er det almindeligt at have intentioner om, at det skal vare, hvis ikke for livet, så i det mindste indtil børnene er fløjet fra reden.
Det er ganske almindelig standard at bestræbe sig på at være en god, hvis ikke en perfekt, partner - eller være rar og gæstfri - dele ud af sit overskud til andre. Simpelthen gøre sin pligt og tage sit ansvar- både i- og udenfor hjemmets rammer. Til trods for disse beundringsværdige intentioner, falder resultatet ikke sjældent ganske anderledes ud. Skilsmisseprocenten er høj, ca. 50 procent. Der er kommuner, hvor hvert andet barn er skilsmissebarn. Så noget tyder på, at i praksis er det slet ikke så nemt at leve op til sine gode intentioner.
Til trods for at det starter så godt, og man gør det så godt - ender det meget ofte i skuffelse. Alligevel sætter man sjældent spørgsmålstegn ved om de grundlæggende holdninger, f.eks. om at undgå egoisme, kunne være medskyldige i det uønskede resultat. At være egoist er nu egnang stygt! - Så hellere være et godt menneske, der ødelægger det hele – i bedste mening!

HVIS ET VÆRKTØJ IKKE VIRKER BURDE DET VEL KASSERES!?
Vor adfærd er det værktøj, vi skaber vort livs resultater med i sammenhængen med andre mennesker. Har man i 10-20 år, eller endnu længere, bestræbt sig på at være et betænktsomt og hæderligt menneske, der bestemt ikke har dyrket egoismens filosofi, men alligevel ikke har opnået det resultat, man havde håbet på, så tyder det vel på at værktøjet ikke er velvalgt. I alle andre henseender ville vi skrotte et værktøj ret hurtigt, hvis det ikke giver de ønskede resultater.
Men i fællesskabet med hinanden fortsætter vi den samme adfærd. Det har vi lært hjemmefra - og omgivelserne forventer det sikkert også - de har jo gået i den samme skole. I ca. et par tusinde år har vi arbejdet på at undgå egoisme, og indføre medmenneskelighed og næstekærlighed. Generation efter generation har, i mere eller mindre bogstavelig forstand, tærsket lektien ind i næste generation, med samme dårlige resultat.
Når vi ikke må være egoister, og ej heller mener, at vi er det, kan egoismen få friere spil gennem forklædning. En af de allerbedste forklædninger er godgørenhed. Den er praktisk taget uigennemskuelig. Der er f.eks. mennesker der kun kan give/yde, men ikke modtage. Deres omgivelser kommer derved i gæld til dem, mens de selv omhyggeligt undgår at komme i gæld til omgivelserne. De kræver åbenbart eneret på at være det ydende gode menneske - naturligvis i aller bedste mening, hvad ellers? "Jeg vil det jo bare så godt!" Hvis nogen forsøger at gøre noget for dem, er de lynhurtige med en gengældelsesaktion, så de igen har sikret sig, at det er andre, der skylder dem noget. Dette betragtes normalt som et godt og næstekærligt karaktertræk, men ærlig talt, kunne det ikke lige så godt være en kamoufleret form for egoisme. Hvis jeg- og jeg alene- vil have lov at have fornøjelsen, eller sikkerheden, ved at give, er det jo mit eget skind jeg hytter på denne måde. Beskytter mig imod at komme i gæld til andre. I det lys, ikke særligt uselviskt.
Den mindst egoistiske kunne udmærket være den, der ikke er i tvivl om sin egoisme og tør stå ved den. Der er større chance for at egoismen ikke vinder over mig, hvis jeg kender den og akcepterer den, måske endda bruger den konstruktivt. Set ud fra Vædderen så er vi egoister og kan derfor ikke udrydde egoismen. Vædderen er det første tegn i Zodiaken, og symboliserer personligheden, så udfra et astrologisk livssyn må vi nødvendigvis være egoister. Men der er flere måder egoismen kan bruges på, nogen af dem kunne endda være sunde og befriende - også for vore omgivelser.




OPSKRIFT PÅ ET AKTIVT- OG SJOVT LIV - INSPIRERET AF VÆDDEREN
- EN GROV OG KONTANT LÆRERMESTER

At bruge Vædderen som læremester vil øjeblikkeligt stille spørgsmålstegn ved, om det er så dårligt at være egoist- og om det er så ideelt at være god og opofrende.
Kunne Vædderen tale for sig selv, kunne det lyde på denne kontante måde:

"Hold op med klynkeriet! Og hold op med at være så forbandet god, så er chancen større for, at du får udrettet noget godt, både for dig selv og andre! Hvis folk kunne blive lykkeligere af at fremhæve deres gode og pæne sider, og dække over de mere betænkelige, var målet jo nået for længst - ikke sandt! Skråt beskedenheden, brug dig selv, din energi og fysik - helst så sveden driver direkte - eller i overført betydning. Du vil blive belønnet med overskud og overblik. Tag udfordringer op. Tænk ikke så meget. Det skaber unødig tvivl, bekymring og frygt. Hos mig (Vædderen) er det initiativ, handling, kampånd og mod på tilværelsen, der tæller, fremfor teori. Det holder dig til sagen.
Øv dig i at tage føringen, og evt. blive beskyldt for at være dominerende, fylde for meget osv.. Det dør såmænd ikke af. Og hvis du tror du gør, er der endnu større grund til at prøve det. Tro mig det er meget sjovere på denne måde, end konstant at bekymre dig om, hvad andre tænker om dig. De tænker iøvrigt ikke halvt så meget om dig som du frygter. Dertil har de alt for travlt med at bekymre sig om, hvad du tænker om dem.
Endelig, så kan der i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, om det er så uselviskt et mål at bestræbe sig på at blive en god forældre, en god partner, en god medarbejder osv. - eller sigte efter aldrig at gøre noget forkert eller nogen fortræd. Det kan være misforstået lærdom fra bl.a. Krebsen og Fiskene - og ikke andet end en bestræbelse på, at dine børn, partner, familie m.fl. ikke skal kunne undvære dig! Med andre ord, manipulation fra ende til anden! - og ihvertfald ikke uselviskt. Og, forestil dig, at det lykkedes for dig. - Du ville blive så træt - eller bitter over, at omgivelserne aldrig fattede, at de selvfølgelig skulle belønne dig - og gøre gengæld. Al denne kvalmende selvopofrelse behøver, når det kommer til stykket, ikke at være andet, end selvoptagethed og en plejen DIN IMAGE som forældre, partner, ven, m.m.
Alt imens du har travlt med at være en god forældre eller partner, har du samtidig travlt med dig selv, travlt med, at ingen skal kunne sige om dig, at du ikke gjorde din pligt. I virkeligheden ret egoistisk - ikke sandt! Og alt imens dit liv går med at dække andres behov og være god nok, bliver din partner (eller andre på nært hold) gammel og gråhåret- eller forlanger måske skilsmisse. Inden du ser dig om flytter ungerne hjemmefra, og du ser dem kun, når de har brug for noget. Alt sammen til din store sorg, bitterhed, eller forundring, for du gjorde jo alt hvad du kunne for at være en god forældre, man ikke kunne bebrejde noget. Men, det er netop her fejlen ofte ligger, nemlig i al den travlhed med at gøre det rigtige, være den rigtige. For dermed er du mere optaget af at leve op til dine egne idealer af en god forældre eller partner, end optaget af dem. Og det selvom din tid gik med at dække deres behov. Din partner, dine børn m.fl. skulle være et bevis på, at du var god nok.

STÅ UD AF SELVKRITIKKENS SORTE HELVEDE
Nå, men du kan ikke være en anderledes partner eller forældre med tilbagevirkende kraft. Du gjorde, hvad du gjorde udfra bedste evne og overbevisning. Så se fremad. At have en meget selvkritisk pegefinger løftet mod sig selv betragtes sædvanligvis som en dyd. Men også det kan ses som selvoptagethed, navlebeskuenhed. For du beskæftiger dig derved igen overvejende med dig selv, for at sikre dig, at du nu også lever op til de principper du har lært som værende de rigtige. Hvem sagde egoisme var fælt? Der er mange måder at snyde sig selv på. Hvis det så endda var sjovt at være så travlt optaget af dig selv, men det er det jo ikke! For du ser kun manglerne og fejlene, der skal rettes. At være et givende og ydende menneske kan følgelig være forklædt egoisme – Ubevidst, ingen tvivl om det. Men at ødelægge sit parforhold eller sit forhold til sine børn i bedste mening og uden at vide det, gør ikke resultatet bedre.

VÆR ÅBENLYS EGOIST
Den mindst egoistiske er den bevidst sunde egoist. Og det er selvfølgelig en, der efterlever min (Vædderens) levemodel. Og det betyder i praksis, at du holder op med at være så forbandet god, og koncentrerer dig om at få et for dig aktivt og spændende liv. Fremfor at belemre andre med dit behov for at være god, så lad det gå ud over dig selv til en forandring. Hvad siger du? er du bange for at blive beskyldt for at være egoistisk, selvcentreret, tilhørende "mig-generationen" osv.. Glem det! Den tilhører du jo i forvejen! Og hvad enten du tilhører den elle ej, vil du sæmænd nok blive beskyldt for det alligevel. Og så er det da ærgerligt ikke at have haft fornøjelsen. Følger du min opskrift er det simpelthen forbudt at gøre din partner (eller andre) tilpas, men det er tilladt at elske dem ud over alle grænser og også at gøre alt muligt godt for dem. Du skal blot gøre det af et ærligt egoistisk hjerte, uden bagtanke om belønning. Kan du ikke det – så lad vær! Jeg kan ikke fordrage fordækthed! Vær åbenlys egoistisk! Elsk din partner for din egen skyld! aldrig for partnerens. På den måde stiger dit overskud, og du går ikke hen og får ondt af dig selv, selvom der ikke gøres gengæld. Det er nemlig den kærligste handling du kan gøre for dig selv. Og - den gør det selvfølgelig også meget sjovere for din partner. Så også ham/hende gør du en tjeneste dermed. Men det må ikke være formålet, for så er det manipulation. Pas dig selv! Og bland dig ikke i, om din partner nu også elsker dig. Det er ikke dit bord.
Tag ansvar for din egen kærlighed, og for hvormeget du elsker – ikke for din partners kærlighed eller evne til at elske. Den sunde egoist arbejder ikke på, at andre skal vise interesse eller kærlighed, sørg for selv at have gnisten. Vær den interesserede, fremfor den interessante.
Vær den elskende fremfor den elskede. På den anden side, hvis du indarbejder den adfærd, kan det dårligt undgås, at omgivelserne vil kunne li' dig. Den sideeffekt får du oven i hatten. Men igen - det må være formålet, for så er du igen ude i manipulation. Det gode opofrende menneske, kommer sædvanligvis ikke til at give ret meget andet end afhængighed, skyld og dårlig samvittighed til omgivelserne, der jo kommer i gæld til vedkommende. Hvorimod den, der handler aktivt, spontant af lyst - og tar' selv, kommer automatisk til at give meget, uden at nogen kommer igæld til nogen. Så hvis du absolut vil være et godt menneske, jamen så er min levemodel alligevel den bedste!
Slutteligt, behøver det jeg (Vædderen) vel ikke at pointere, at den samme egoistiske adfærd gælder i alle andre forhold, på arbejdet, blandt venner, og i dine aktiviteter. Gør det du har lyst til - ikke det din partner, venner eller forældre, synes du skal have lyst til, med mindre du tilfældigvis er enig med dem.

GIVER DET IKKE SKRAMMER?
Om det ikke kan give skrammer? - Jo selvfølgelig kan det give skrammer, hvad havde du tænkt dig? Hvis jeg har næsen langt fremme, kan jeg selvfølge nemt få nogen over den. Men det gør tilværelsen så meget mere spændende eller sjovere, så det er prisen værd. Den dag du ikke vover pelsen længere, ikke risikerer at kvaje dig, risikerer en afvisning, risikere at blive til grin m.m.. Den dag er døden indtruffet – begravelsen har blot ikke fundet sted endnu!


OPSUMMERING:

- Hvorfor være god, hvis det ikke giver det bedste resultat for dig selv og dine omgivelser?

- Hvorfor lide, hvis det ikke gavner nogen - ikke engang dig selv?

- At lide på andres vegne, kan være utidig indblanden og ihvertfald tåbeligt. Du ved alligevel ikke hvad de føler. Det forbliver trods DIN EGEN smerte, uanset hvormeget du forsøger at indleve dig i deres.

- At have medlidenhed med andre, kan være forklædt undertrykkelse. Det hæver jo ikke just den medlidenheden går ud over til skyerne. Tværtimod bliver vedkommende gjort ynkværdig.

- Bilder du dig ind, at dine omgivelser ikke kan bære dig, hvis du folder dig ud som du er- og har lyst til, er du offer for storhedsvanvid og undervurderer dine medmennesker.

- Skyldfølelse kan også ses som et mereværdskompleks. Jo mere du føler dig skyldig i, jo større betydning må du tillægge din person.

- At kræve at omgivelserne, (partner og børn f.eks.) skal have det godt og være glade og lykkelige, kan være et forbandet krav at lægge på deres skuldre. Hvem siger de skal have det godt? - hvis de nu ikke vil?

- Du er kommet på en umulig opgave, hvis det er nødvendigt for dig, at alle andre omkring dig skal have det godt og være glade og lykkelige, før du selv kan slappe af og være tilfreds. - Træn i at give plads til at lade andre være, hvor de nu engang er, med mindre du ligefrem er inviteret til at blande dig. - Vigtigst: Gør aldrig nogen tilpas. Det er en hån imod dem. Respekter og elsk dem istedet, og vis det!

 





  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268