Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

Slip Fangerne ud! 11.04.10

11. april 2010

SLIP FANGERNE UD!
 – Det giver energi og livsglæde

Temaet er stadig: Hvordan får jeg det godt med mine negative aspekter – eller når livet tester mig. Det er et evigt aktuelt tema og foreløbig kan jeg  ikke slippe det.

Barry Long (1926-2003) australsk spirituel lærer, var tit inde på emnet om at slippe fangerne fri. Og Caroline Myss behandler ligeledes emnet, blandt mange andre, i sin bog ”ENTERING the CASTLE” .

Hvilke fanger? Hvem er de?
Det er alle de mennesker, hvis opførsel, uretfærdigheder, grovheder, undertrykkelse, ydmygelser, ondskabsfuldheder mv., som du aldrig har kunnet glemme, og ikke har kunnet tilgive. Det kan være synder, eller undladelsessynder, begået overfor dig - eller overfor andre, hvor du var vidne.
Nogle af dem kan have opholdt sig i din indre fangekælder lige siden du var barn og nye kan være kommet til med jævne mellemrum.

I samfundet giver det ballade når fængslerne er overfyldte
Overfyldte fængsler giver problemer. Det kender vi fra nyhedsmedierne. Og det giver også problemer når fængslerne i vort eget indre er overfyldte. Nedtrykthed, irritation, vrede, mangel på energi og livsglæde kan være symptomer på en ”tung” og overfyldt fangekælder. Faktisk kan bare én vigtig fange (kan også være en situation) forårsage denne mangel på livsappetit og virkelyst.
Er jeg inde i en tid med positive aspekter, går det meget godt, selvom jeg godt kan mærke, at jeg ikke er helt glad. Og mange synes ligefrem, at det da også er for meget at forlange. Men når de mere testende aspekter, de såkaldt negative, sætter ind, hvilket de jo gør med mellemrum, kan der opstå fangeoprør, så jeg ikke kan finde fred. Nu kan jeg blive nødt til at gøre noget ved det.

Benåd dine fanger og slip dem fri
Det gode råd er at vove sig ned i de mørkere afkroge af sin indre fangekælder, og hale fangerne frem én efter én og tilgive dem og benåde dem, uanset hvilken forbrydelse de har begået imod dig eller andre. En udmærket måde er at lave en liste over de ”indsatte” og rangfordele dem efter hvor alvorlig deres forbrydelse var, og ud fra hvem, der betyder mest. Dvs. hvem værner jeg mest om, hvem og hvad ”dyrker” jeg, og sørger for ikke at glemme.
Småforbryderne er nemmest at sætte fri, så det kan være en ide at slippe dem ud først.

Vigtige, tungtvejende fanger kan jeg næsten have lænket mig selv til
Et godt, men alvorligt eksempel på en meget vigtig fange, er blevet ridset op i pressen på det seneste. Det var en mand, der anonymt, fortalte om en katolsk præst, der misbrugte ham, da han var 13 år og messedreng. I 30 år, en hel Saturn runde, har han holdt denne præst fangen i sit eget indre. Det var for skamfuldt at tale om. Og det er ikke ualmindeligt at værne om, ja endog dyrke, de fortrædeligheder, der er overgået mig – en misforstået måde at beskytte sig selv mod smerten på.  

SLIP FANGERNE LØS FOR DIN EGEN SKYLD – IKKE FOR FANGERNES
Tilgivelse sætter fangerne fri. I virkeligheden betyder det, at man frigør sig selv far en belastende fortid, frigør sig fra sin bitterhed, sin vrede, sin ydmygelse, sin frustration eller sin sorg m.v.. De mennesker, der har været involveret, er ofte ikke engang klar over, at de overtrådte mine grænser, så det er ikke for deres skyld jeg skal tilgive.
Det har hændt, at Jeg har hørt nogen sige: ”De skal bare væk, men jeg kan ikke tilgive det han/hun gjorde imod mig. Men sådan spiller klaveret ikke.
Tilgivelse er nøglen til fængsels døren, så der er ingen vej udenom. Hvis jeg ikke vil have at de skal forpeste mit liv til jeg dør, må jeg finde ud af at tilgive – og tilgive af hjertet. For hvem kan i øvrigt love, at døden sætter mine fanger, og dermed mig selv, fri? Er reinkarnation en realitet, er det tværtimod sandsynligt, at uløste problemstillinger dukker op igen i en senere inkarnation – lidt som om, at hvis jeg ikke har bestået en klasse, vil jeg selv ønske at gå den om, få en ny chance.
I hvert fald er min overbevisning den, at skuffelse, vrede, smerte, ydmygelse, sorg m.m. binder mig  - og binder mig til de personer og situationer, der forårsagede dem, hvorimod tilgivelse sætter mig fri - giver livsglæde og energi. Der kan med andre ord ligge en vældig energi reserve gemt i fangekælderen. Det koster jo en masse at have disse fanger.
Caroline Myss anbefaler jævnlige besøg i fangekælderen, for man kan så længe man lever blive udsat for skuffelser, fornærmelser, grovheder, eller det der er meget værre – og følgelig fængsle nye forbrydere.


Så en lille forårsrengøring i fangekælderen vil sikkert være forfriskende uanset, hvordan vore aspekter ser ud.

God arbejdslyst, hvis du går i gang og
hav en rigtig dejlig uge!
Birthe
11. April 2010

 




  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268