Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

ET "GLIMT" AF NOGET UBESKRIVELIGT

29. maj 2011

ET ”GLIMT” AF NOGET UBESKRIVELIGT
Jeg skriver det her med en vis frygt for at virke ynkelig og uhjælpeligt til grin.
Alligevel gør jeg det. For jeg har jo sagt, at jeg under ”Strøtanker” skriver om, hvad der optager mig her og nu.
Desuden er en af mine holdninger, at den dag jeg ikke tør kvaje mig, ikke tør blive til grin – den dag behøver jeg ikke at lægge mig til at dø – for døden er indtruffet. Begravelsen har bare ikke fundet sted endnu.

Inden jeg kaster mig ud i den umulige opgave at beskrive noget, der i virkeligheden ikke kan beskrives – vil jeg fortælle, hvad der er gået forud. Også selvom jeg tidligere har fortalt det meste.
 
I ”Strøtanker” 28.03.10 var temaet:

”HVORDAN FÅR JEG DET GODT?”
”Kan humøret holdes oppe, når jeg har negative aspekter. F.eks. spændinger fra Pluto, Neptun, Uranus og Saturn?
Eller sagt på almindelig dansk: Hvordan holder jeg humøret oppe, når tilværelsen stresser – stresser gennem arbejde, økonomi, familie, børn, parforhold – eller helbred?
Hvordan styrer jeg igennem en tid med overvejende negative aspekter?”

Jeg fortalte om mine egne aspekter fra henholdsvis Saturn i Vægten og Pluto i Stenbukken – og hvad det generelt kan indebære.
I mit tilfælde har det i 2010 betydet sygdom i familie og vennekreds med hele fire dødsfald til følge. Sådan behøver det dog langt fra altid at være. Hvilke livsområder der kommer i spil  afhænger f.eks. af Saturns position i fødselshoroskopet. Jeg har den i 8.felt, som bl.a. har med døden og det hinsides at gøre. Og jeg har tidligere i andre ”Strøtanker” berettet om både smerten og savnet - skønheden og lærdommen, som døden også rummer.
Efter dødsfaldene i 2010 har mine egne slidgigtsmerter taget kraftigt til - heller ikke usædvanligt, når Saturn er på spil, og man ikke er nogen vårhare mere. Meeen, andre kan blive ældgamle uden at plages af gigt.

ALTAFGØRENDE MED GODE ”REDSKABER” I VÆRKTØJSKASSEN
Jeg finder det altafgørende (hvis jeg skal have det godt, uanset hvordan jeg har det) at have gode ”redskaber” i værktøjskassen, og at bruge dem flittigt i livets testperioder, der meget ofte har en varighed af et par år.
Det er lidt som at skulle op til eksamen. Resultatet bliver sjældent optimalt uden at have gjort sit hjemmearbejde og være forberedt.

De redskaber jeg nævner i ”Strøtankerne” 28.03.10, 04.04.10 og 11.04.10, har jeg brugt- og bruger stadig, op til to, sommetider tre gange, eller mere, i døgnet afhængigt af min tilstand. Der har også været dage indimellem, hvor jeg intet har fået gjort - og jeg må blankt indrømme, at når det kommer op på 3-4 gange i døgnet, er det fysisk smerte, der motiverer mig. Redskaberne er nemlig bl.a. smertelindrende. Bliver jeg hindret i at sove, så er det op og i gang til der er fred i krop og sind – det tager som regel en halv time til tre kvarter.
Redskaberne er TFT/EFT (Tankefelt Terapi og Emotionel frigørelses Terapi), meditation og selvhypnose m.m.. Og selvom smerten ikke altid går over, bliver man rolig og fredfyldt og kan ligesom rumme smerten.
TFT/EFT er beskrevet under 30.08.10: ”TFT – ET MIRAKEL”

TIDSKOLLAPS: PÅ BESØG I BARNDOMMEN
Dette var overskriften den18.10.10. Fortiden er ikke forbi. Den lever i bedste velgående.
I oktober begyndte jeg for alvor at jagte UDIN´s igen – gjorde det også i halvfjerdserne – vi kaldte det bare noget andet.
En UDIN er en benævnelse man bruger i Meta-medicin omtalt den 08.11.10:

ER SYGDOM BARE DÅRLIGT LIV? 
Vigtigste afsnit: 
På jagt efter konfliktchokket – eller en UDIN
En UDIN er en hændelse, der har følgende karakteristika:
Uventet
Dramatisk
Isolerende
Nul strategi (Låst/fastfrosset)

I SMERTENS KØLVAND – ”GLIMTET”
Jagten på UDIN´s gav skam udbytte, som beskrevet i efteråret. Men åbenbart slet ikke nok til at forløse min smerte case. Ifølge Metamedicin ligger der selvnedvurderende adfærd bag problemer med knogler og led. Og den opfattelse køber jeg gerne.
Jeg vil helst klare alt selv, men har samtidig konsulteret almindelige læger, såvel som alternative – uden det har givet synderlige forbedringer.
Mit indre sårede og forurettede barn brokker sig fortsat - vil se resultater i en fart. Hvisker med slet skjult selvmedlidenhed: ”Når jeg nu arbejder så flittigt, og gør alt det rigtige, hvorfor er der så ikke større fremskridt? Hvad er det lige at jeg skal lære af denne smertelige Sisyfos bjergklatring i nattens mørkeste stunder?

Og så er jeg omsider ved at være ved ”glimtet”
Det var natten til den 25. maj. Jeg følte mig helt og aldeles fastlåst, turde ikke vende mig, af frygt for pinagtige jag:  -  Ok! Op og sid og fortsætte det indre detektivarbejde for at indkredse den grundlæggende hændelse (UDINén) for mit smertehelvede.
Jeg drog ad gamle stier og gik på besøg, som så ofte før, i tidslommer tilbage til 3 til 4 års alderen. Udpegede stedet og tiden på dagen, hvor en leveregel – en livsstrategi, blev indgraveret dybt i barnesindet.
For at ”overleve” indgik jeg en aftale med mig selv om at gøre alt og alle tilpas - være en sød og flink pige. Ellers, havde jeg forstået, var der ingen, der ville have mig – udover børnehjemmet, som blev beskrevet som det værst tænkelige.
Hændelsen havde alle de karakteristika en UDIN skal have.
Jeg gjorde nu alt, hvad jeg formåede med den voksnes erfaring – for at få det fortabte og forstenede barn til at løsne op, blive glad igen - prøvede at få hende til at lade være med at lave denne ”aftale/kontrakt/livsstrategi”.  Det stod mig nemlig pludselig lysende klart, hvordan denne vedtagne strategi fra dengang kunne være starten til det, der nu mange år senere havde udviklet sig til en smertelig fysisk fastlåsthed.

”DET”

Om det var mine bestræbelser, der var blevet kraftigere end ved tidligere ”besøg” aner jeg ikke  - bestræbelser på at give det fortabte barn omsorg og kærlighed.
Men pludselig var der et glimt, som ikke var noget glimt, en strøm som ikke var nogen strøm - af kærlighed, som ikke var nogen kendt form for kærlighed. Det vi normalt forstår som kærlighed virker blegt og slet ikke dækkende.

”DET” - den følelse, som alligevel ikke var nogen følelse, var/er aldeles uden personlighed eller ego - på en gang ydmygt og altrummende. Og igen er denne beskrivelse heller ikke dækkende. 
Det var pludselig ikke længere mig, der gav den 3-4 årige mig – kærlighed. På den anden side var det også mig. Men uden den vanlige personlighed. Denne var ikke eksisterende mens det stod på. Det der var tilbage, var et med ”Det” - totalt uden vilje og ego.
Indtil det øjeblik har jeg ikke haft den ringeste anelse om, hvor befriende det er at være fuldstændigt og aldeles uden personlighed og ego.
Jeg vidste øjeblikkeligt, at ”Det” ikke havde nogen præferencer. At det ville være fuldstændig ligegyldigt om jeg var helgen eller forbryder, om jeg mediterede osv. morgen middag og aften eller hvad pokker jeg gjorde. For lige meget hvad, ville det være umuligt at gøre sig fortjent til denne unikke ubeskrivelige tilstand. Og lige meget hvilke ord jeg vælger at beskrive ”Det” – denne tilstand med – så er det ikke det.
End ikke den (også fra min side) højt besungne Stilhed er ”Det”, men på den anden side er dette heller ikke rigtigt.  Forvirret?
 
”DET” KAN IKKE BESKRIVES
”Det” kan ikke beskrives. Regn med at kunne jeg beskrive det, er det ikke ”Det”.
Jeg har i flere år været betaget af Eckhardt Tolle, og har læst og lyttet - også til en række andre spirituelle lærere. I det sidste års tid har det ofte været via nettet. Men alt hvad de sætter ord på og belærer os om er ikke ”Det”, hvilket iøvrigt også Eckhardt Tolle og alle de andre siger ganske klart. Men det siges på den anden side, at meditation mv. mv. kan lede til en højere bevidsthed - ”oplysthed”. Om det så er ”Det” ved jeg ikke. Men jeg forholder mig åben og vil jeg gerne tro på det.

Men jeg ved nu, at ”Det” er totalt indifferent overfor om vi mediterer eller ej – om vi synder eller ikke synder. ”Det” er ikke mentalt, intellektuelt, vurderende, dømmende eller fordømmende.
”Det” har intet med religion eller tilbedelse af nogen Gud at gøre. Ihvertfald ikke som jeg oplevede det. I det hele taget kan der skrives bøger om hvad ”Det” ikke er. Og hver gang jeg siden har dyrket TFT, meditation m.m. begynder jeg på et tidspunkt at grine af mig selv og over alle mine anstrengelser for at opnå øget bevidsthed og nærvær – Og når jeg fortsætter så er det for at bibeholde den indre ro og øge graden af åbenhed og modtagelighed for ”Det”. Samtidig ved jeg, at der ingen garanti vil være for at opleve ”Det” igen, før jeg dør. Men jeg kan umuligt lade være med at arbejde for sagen.

At forblive/være totalt åben og modtagelig for den tilstand blev øjeblikkeligt meget vigtigere end at komme smerter til livs. Uden smerterne havde jeg måske aldrig fået oplevelsen.

Må "DET" eller din Gud være med dig.
Birthe
29-05-2011





  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268