Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

"DET" 05-06-11

5. juni 2011

”DET”
Jeg er nødt til at fortsætte, hvor jeg slap fra sidste uge, for alt andet føles fortiden så underordnet og ubetydeligt.

Længslen efter igen at være ét med ”DET” er enorm. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne holde oplevelsen/tilstanden fast - selvom jeg ved, at det i hvert fald ikke kan lade sig gøre.
Det ville bare være at holde fast i et minde fra fortiden.

Jeg kan naturligvis ikke lade være med at søge at stille ind på ”tilstanden” i de daglige, og natlige, TFT (Tankefelt Terapi) sessioner og meditationer. Jeg kombinerer i øvrigt TFT med Hó oponopono, da det er så oplagt at gøre det.
Men jeg må blankt erkende, at i den første uges tid efter oplevelsen, føltes selv ”mantraerne” i Hó oponopono - tomme og ”blege”. Klik her, hvis du vil læse om Hó oponopono Det samme gjorde alle de andre kilder, hvor jeg håbede at finde bare et strejf af ”DET”. Det er der nok, men hvor stort indtryk gør en dråbe, når man lige er kommet op af havet. Og jeg er mig smerteligt bevidst, at også mine forsøg med ord kommer til kort, når det gælder beskrivelsen af ”DET”.

Alligevel er det nærmest nødvendigt for mig at sætte ord på oplevelsen, selvom ordene, uanset hvilke, umuligt kan være sande eller dækkende. De hjælper mig i det mindste til, at oplevelsen ikke forsvinder i glemsel og dagligdagens rutiner.

Det kommer nemt til at lyde som om oplevelsen af ”DET”, var noget stort og fantastisk. Og det var det på ingen måde, men absolut noget særligt og helt specielt - ydmygt og fint. I den grad medrivende, opslugende, ”noget” man aldrig ville ønske at forlade og være foruden.
Det helt specielle i det (og der hvor længslen kommer ind) var dette totale fravær af personlighed og ego. Den følelse af at være sat fri af alle ønsker og behov - det var det, der var så vidunderligt, så ”smukt” og ”betagende”, så jeg sidder her(i skrivende stund), næsten flæbende af bare rørelse over, hvor helstøbt og altdækkende den tilstand er.

FORSØGER VI AT SKABE DET PARADIS VI FORLOD VED VOR FØDSEL?
Siden er den tanke strejfet mig, at det at have en krop og især en personlighed, et ego - og hvad der nu hører til at være menneske i en tredimensionel verden, faktisk er en utrolig byrde - selv for de mest privilegerede. Generelt er vi bare ikke klar over det, og måske i de fleste tilfælde, godt det samme.
Ligegyldigt hvor man ser hen går menneskers bestræbelser ud på at skabe bedre livsvilkår. F.eks. flere penge, bedre karriere, flere forbrugsgoder, mere legetøj, mere magt, bedre form, bedre helbred, mere kærlighed og sex - selv den svenske konge har ikke nok i sin kongetilværelse - der skal mere kolorit på tilværelsen - i hvert fald, hvis man skal tro bare en smule på mediernes fremstilling af sagen.
Status og materielle goder vil aldrig være nok til at tilfredsstille os. Og så længe vi tror, at det er her kilden til et lykken findes, går der lidt vel meget ventesal i den. Vi håber, at få den tilværelse vi drømmer om, når vi har gjort os lidt mere umage - om ikke andet så den dag vi går på pension - eller skal ud på vort livs rejseoplevelse, eller finder den store kærlighed og får de børn og den familie vi drømmer om osv..
Ser vi mennesker ikke ret så umættelige ud?

Det virker som om vi er oppe imod en sult, der ikke kan stilles - en konstant længsel efter noget, der er endnu bedre, endnu større, mere spændende, mere rigtig, eller endnu smukkere end det vi er i her og nu. Man kunne godt få den mistanke, at alle vore bestræbelser, arbejde, slid, kreativitet m.m. ubevidst går ud på at genskabe det paradis vi forlod ved vor fødsel - at vi på en eller anden måde længes hjem. Et udtryk som spirituelt søgende ofte anvender.
Så det samme gælder også for de religiøse og spirituelt søgende, selvom det nu ikke længere handler om materielle og fysiske behovs tilfredsstillelse. Nu søger vi noget højere, noget ultimativt, som vi aner – eller ved være der, og at verden er større og mere end det vi kan måle, veje og opfatte via vore fem sanser.
Blandt en række dejlige tilbagemeldinger fra venner på Facebook, var der en der bl.a. sagde: ”Jamen Birthe, det er jo det vi alle sammen drømmer om”. Og en anden:  ”May the Force be with You! ;-) Det lyder som en overreligiøs mystisk oplevelse du har haft der”.
Ok - det kan jo godt være, da der hverken var tale om en dragende lyskilde eller noget lysvæsen, som man hører om i Nærdødsoplevelser, ej heller syn, farver eller andet stort.
Og jeg da funderet over bibelske udsagn som: ”Tilbede Herren, din Gud. Lovprise Herren. At være Gudfrygtig og dydig. Dommen hører Herren til”, og andre udtryk, der kan sætte en skræk i livet på enhver stakkels synder. Men de giver alle sammen meget lidt mening i denne forbindelse. For som nævnt i sidste uge, har ”DET” ingen præferencer – slet ingen behov – ej heller for at blive lovprist eller tilbedt.
Så er en sætning som: ”Før I bliver som børn på ny - kommer I ikke ind i himmeriget” væsentlig tættere på, idet alle facader var borte - ikke noget ”jeg” eller ”mig”. Facader er jo noget personligheden eller egoet pynter sig med. Små børn har endnu ikke udviklet dem. Og jeg er måske tæt på at være gammel nok til at gå i barndom.

Ordene ”dragning” og ”tiltrækning” er ikke helt ved siden af, men alligevel misvisende, for de får det let til at lyde som om ”DET” skulle have et ønske om at trække én til sig og opsluge èn. Men ”DET” har jo hverken behov eller ønsker.
Og ”DET” gav ikke anledning til nogen form for ærefrygt – en sådan hører jo også egoet til. Og der var ingen forskel på ”DET” og én selv - midt i denne ”ego afskrællede” tilstand.

”DET” ”STRØMMER” GENNEM ALT OG ALLE
Der var én ting, der stod mig lysende klart øjeblikkeligt, og det var: at ”DET” ikke bare ”strømmede” igennem mig, men gennem ALT og ALLE – og det var umuligt andet end at ønske så inderligt, at ALLE måtte opleve det, eller forbinde sig med den ”tilstand”.

Her efter den første uge er jeg så småt begyndt at bestræbe mig på at få øje på ”DET” i mine omgivelser. Det lyder banalt, også i egne ører, og som noget man har hørt før. Men det får være, for sådan er det bare.


May the Force be with you - too!

Birthe
05-06-2011




  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268