Strøtanker

Fra marts 2010 til maj 2011 skrev jeg ugentlig om det, der optog mig eller faldt mig ind. Det har efterhånden fået et omfang på størrelse med en bog. Du kan se alle overskrifterne, der er listet til højre. Måske er der nogen du ikke har læst - eller som er værd at genlæse. 

Jeg har holdt en længere pause siden maj 2011. En oplevelse, (beskrevet 29.maj 2011 og i ugerne herefter), bevirkede, at der ligesom ikke var mere at sige.  
 
Men jeg skriver (ihvertfald for tiden) igen -  hvis der dukker noget op, der fanger min opmærksomhed.

Birthe
28.09.2015 

TIDEN EFTER

13. august 2011

TIDEN  EFTER
Selvom jeg skriver lige nu, er det slet ikke sikkert, at jeg er ude af skrivestoppet. Men der dumper med mellemrum mails ind som har en deltagende, måske lidt bekymret undertone.
For eksempel: ”Var inde og læse dine strøtanker tilbage fra sidst i maj. Ville gerne prøve at forstå, hvad du var inde i - og hvorfor du reagerer som du gør. Hvordan har du det – fysisk som psykisk?”

Da jeg allerede har krænget vrangen ud på mig selv, tænkte jeg at svaret også kunne bruges i ”Strøtanker”, idet der kunne være andre end dem jeg har hørt fra, der har undret sig over, at jeg pludselig standser op.

Den astrologiske grund er, at Transit Saturn
(”bremse- og stopklods”) nylig har passeret min Merkur (kommunikation). Samtidig har der med mellemrum været en slags sort skærm, eller zombi tilstand, siden oplevelsen den 25.maj. Måske kan det sammenlignes med en slags abstinenser efter at have været på speed – spirituel speed.
Jeg savnede i den grad igen at kunne gå ind i den tilstand jeg forsøgte at beskrive efter den 25.maj – er for utålmodig til at vente til jeg dør, skønt når jeg lægger mig til at sove føler jeg mig ikke altid overbevist om, at jeg vågner igen – (transit Pluto
(bl.a. død/dybder) kvadrat Måne (følelser/behov) og transit Uranus (uventet/ekstraordinært/nyt) konjunktion Måne). Jeg befinder mig imidlertid både godt og trygt med den følelse.

Det var som om, at alt andet, undtagen denne unike tilstand, virkede meningsløst og utroligt fattigt. Og faktisk er det sådan stadigvæk. Følgelig duer det heller ikke at skrive om almindelige jordnære ting, når mit hjerte er et helt andet sted. Måske burde jeg skrive en mindre bog (i det mindste dagbog) om det skred oplevelsen satte i gang – den kunne passende hedde: ”Død over egoet og alle jegér og migér”.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg fik en enestående gave - i og med, at jeg oplevede en ikke-jordisk, ikke-fysisk form for kærlighed/tilstand (selvom det vi normalt forstår ved kærlighed overhovedet ikke dækker). Jeg kan ikke sige, at jeg oplevede det på egen krop, idet det var en ego- jeg- og mig-befriet tilstand. Og der var ingen fornemmelse af krop i oplevelsen.

Nu kredser jeg om, hvordan jeg bedst formidler denne gave, hvordan jeg kan forvalte den til glæde for mig selv og mine omgivelser. Og gøre det uden at gå ud af mit gode skind af selvhøjtidelighed - for der var jo INTET højtideligt ved den. Det vil næppe lede til mere end et træk på skulderen og et par himmelvendte øjne, hvis jeg nøjes med at sige: Det er vidunderligt, betagende og befriende at dø
(hvis det var det jeg gjorde for et øjeblik) – også selvom man har et godt og dejligt liv.

Jeg er sikker på, at det er den samme ”kraft”, som jeg oplevede hin nat, der gennem tiderne har inspireret kreative mennesker, kunstnere, musikere, arkitekter, religiøse, spirituelle, filosoffer og videnskabsfolk til at præstere det utrolige – at deres præstationer gennem tiderne - og nu - er en slags hengivenhed, betagelse og kærlighedserklæring, til denne ubeskrivelige ”kraft” eller tilstand.

Interessant nok, så har denne specielle tilstand eller kraft slet ingen behov, ej heller for at blive vist hengivenhed eller kærlighed, idet tilstanden i sig selv ER hengivenhed og kærlighed – dog i en eller anden ukendt, aldeles betagende og altrummende, form. Formentlig identisk med det man kalder det umanifesterede Selv. Modsat denne behovsløse kraft/bevidsthed, har mennesker - det manifesterede ”selv” - i høj grad behov for hengivenhed og kærlighed. Vi dør uden - det synes at være selve livskraften. Vi har brug for kærlighed og bekræftelse fra vort ophav, som børn har brug for kærlighed og bekræftelse fra deres forældre. 

Derfor:
 
May the Force be with You!  
J
Birthe

Obs! Fortsættelse følger på et senere tidspunkt


Slår med glæde et slag for Torben Thoger og Lærke Lunds musik og sang!




  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268